Besøg vores mobil side
 .

Norges fiskeriminister i problemernes krydsfelt

Udgivet af FiskerForum den 07-02-2014 · info@fiskerforum.dk

De kommende uger og måneder bliver hektiske for den norske Fiskeriminister Elisabeth Aspaker.

Kyststatsforhandlingerne om den nordatlantiske makrel er gået i hårknude sammen med de forestående lange og svære forhandlinger med EU, om fiskerirettighederne i de respektive landes farvande samt nu også en stigende utilfredshed fra ministerens eget bagland, hvor den norske regering, trods mange indsigelser fra specielt de norske fiskebrug i det nordlige Norge, indfører regional leveringspligt for trawlerne og derved fjerner pligten til at leverer til et enkelt anlæg eller kommune.


De lokale fiskebrug frygter netop denne udvikling med en udvanding af trawlernes leveringspligt. En ordning der har været med til at holde liv i de små byer langs norske kysten og holde beskæftigelsen oppe, så de små samfund kan opretholde et eksistensminimum.


Massedemonstration den 3. marts 2014
Protesterne mod regeringen er nu kommet så langt, at man i Norge er begyndt at tale om et egentligt kystoprør. Et oprør der har proklameret en kæmpe demonstrationsmarch mod regeringens fiskeripolitik, den 3. marts på Stortings pladsen i Oslo.


En af aktionens ledere Trond Einar Olaussen siger til nrk.no, at den nuværende regering endnu ikke har forstået, at de er ved at tage levebrødet fra kystbefolkningen, noget som de små samfund nu reagerer meget skarpt på.


Den norske fiskeriministers svar har indtil nu været undvigende, med en henvisning til en stigende global konkurrence og et behov for omstilling i erhvervet. Problemstillingen er meget kompleks efter ministerens mening og der er derfor ikke nogen enkel løsning på problemet.


Kilde. Nrk.no
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/