Besøg vores mobil side
 .

Norsk familieforetagende køber snurpefartøj

Udgivet af FiskerForum den 15-11-2012 · info@fiskerforum.dk

Liegruppen, der forvalter fiskerettigheder, udvikler egendomsideer, og besidder forskellige virksomheder indenfor service og handel, har investeret i et ultramoderne og kombineret snurpefartøj og trawler med navnet Liafjord H-3-F.

Med et nyskabende og miljøvenlige design har Wärtsilä Skibs Design Norge lagt meget arbejde og planlægning i projektet. Og med visionære tanker bag designet fra alle medvirkende og i opbygningen af skibets indre, fremstår Liafjord med vel gennemførte innovative løsninger omkring komfort og velfærd for mandskabet samt et skib der giver store besparelser på brændstofforbruget og som reducerer udslippet af CO2, NOx og SOx betydeligt.

Skibstypen er en VS 6106, som er en videreudvikling og forbedring af serien fra Wärtsilä, har fået Lars Oskar Lie som projektleder. Rederen har ønsket at fartøjet, i stedet for at slæbe trawlposen hen midtskibs, så kan man pumpe trawlet fra hækken. Selv om denne løsning er noget dyrerer, er løsningen valgt for at højne sikkerheden for mandskabet ombord og for at spare tid, i forhold til mere traditionelle løsninger.

Selv om rederiet selv har stået for kontrakt med værftet i Klaipeda, hvor skroget er svejst op og selv foretaget alle indkøb, har Eidsvik Skibsbyggeri AS været med i hele processen. Lederen for værftet i Uskedalen, siger til det norske Kystmagasinet, ” det er godt at have Liegruppen tilbage som kunde af værftet, og vi håber der kommer flere nybygninger fra den kant. ”

Noget tyder på at Eidsvik Skibsbyggeri AS også kommer til at stå for udrustningen og rigning af det næste fiskefartøj fra Liegruppen. Navnet på båden er ikke bestemt endnu, men etter hvad Kystmagasinet erfarer kan det blive Liafjell. Meget af udstyret til denne båd ligger allerede på værftsområdet i Uskedalen.

Hoveddata:
Længde: 64 meter
Bredde: 13,8 meter
Dybde: 7,0 meter

Fast besætning: 9 mand
Mandskabsrum 11 stk med 15 – 16 køjepladser

Hovedmotor W32: 3000 kW
Hjælpemotor 1: 1580 kW
Hjælpemotor 2. 500 kW

Lastkapacitet RSV tanke: 1685 m3

Liafjord er endvidere klassificeret som værende både lastfartøj og fiskefartøj

Rederiet Liegruppen har igennem mere end hundrede år været involveret i fiskeri i norske og internationale farvande. Med de sidste investeringer i innovative løsninger for fartøjer og i fiskeri teknologi, har man videreført en af målsætningerne i firmaet, at investeringer gerne skal være nyskabende i løsninger, både for fiskeriet og for fartøjerne.

Kilde: Wärtsilä
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/