Besøg vores mobil side
 .

Norsk messe viser søvejen

Udgivet af FiskerForum den 04-06-2013 · info@fiskerforum.dk

Messen Nor-Shipping, der i disse dage afholdes i Lillestrøm Oslo fra tirsdag den 4. juni, er en af Nordeuropas største på sit felt. Her mødes de internationale værfter og skibsbyggere til nogle interessante dage med udstillinger, konferencer, debatmøder og netværksdeling.

Messen Nor-Shipping blev åbnet af den norske Nærings- og Handelsminister Trond Giske, der både udtrykte og fremlagde en optisk tone, med tværfagligt samarbejde landene imellem, for at øge handlen verden over.

Talen blev overværet af de mere end 1035 udstillere, fordelt på 450 stande på messearealet. Udstillere der er kommet fra hele 40 forskellige lande.

Der har været stor forhåndsinteresse for messen, som i år har arrangeret to store konferencer under messen, med mere end 2000 tilmeldte personer. ”Noget der også har skærpet vores egne forventninger,” fortæller messearrangør Pederstad til SMP.no, og fortsætter, ”det siger også noget om interessen for den norske maritime industri og bredden i samme,” slutter Pederstad.

Læserne af det norske fagblad Skipsrevyen har indstillet fire fartøjer til prisen ”Ship of the Year ”. Ud af disse, er tre fra Nordvestlandet i Norge. Fartøjerne er følgende: Aker Seafoods nye trawler fra Vard Brattvaag, Fjordlines nye gasdrevne passagerfærge fra Bergen Group Fosen og rederiet Eidesviks nye IMR-skip fra Ulstein Verft samt rederiet Eidsvaags nye foderbåd fra Vard Aukra med Rolls-Royce design.

Vi kan afsløre at det blev det 106,5 meter lange og 24,5 meter bredde Offshorefartøj Seven Viking der blev kåret til ”Ship of the year.” X-boven er et såkalt IMR-fartøy, som skal udføre inspektion, vedligehold og reparationer på store havdybder. Seven Viking blev døbt i Stavanger i januar og har planlagt sine første ture til Nordsøen, og skal i første omgang til Nordsøen.

Se Nor-Shipping program her under.

Kilde: SMP.No
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia