Besøg vores mobil side
 .

Norsk rejetrawler forsvundet

Udgivet af FiskerForum den 13-02-2014 · info@fiskerforum.dk

Rejetrawler med to mand om bord, er meldt savnet i farvandet Farsund i Vest-Agder i det sydlige Norge.

Den ca. 15 meter lange rejebåd VA-1-LS Carina, tog fra den norske havn Båly onsdag morgen tidligt, og siden har ingen hørt fra dem, hverken på mobil eller radio. De skulle ellers have returneret til havnen igen hen på eftermiddagen onsdag.


Alle sejl blev derfor sat, for at finde båden, i et vejr hvor blæsten tog til i styrke, og hvor den henunder aften gik over i en sydvestlig kraftig storm med voldsom styrtregn.


Eftersøgningen gav intet resultat og den norske hovedrednigscentral har hertil morgen yderligere indsat en Sea King helikopter i den videre eftersøgning, hvor både en udenlandsk fregat, kystvagtskibet samt to redningsfartøjer og nogle handels- og fiskefartøjer siden onsdag aften, intensivt har søgt efter rejetrawleren.


Her klokken 08.30 var der stadig intet nyt om den forsvundne trawler, så eftersøgningen fortsætter.


FiskerForum følger sagen.


Kilde: i-a.no og vg.no
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/