Besøg vores mobil side
 .

Norske Anker Seafoods søsætter trawler til 260 mio. kroner

Udgivet af FiskerForum den 17-06-2013 · info@fiskerforum.dk

Anker Seafoods der har skiftet navn til Havfrisk ASA, fik lørdag den 15. juni døbt, den første i rækken af tre nye fabrikstrawlere, ”Gadus Poseidon”. Dåben blev foretaget af gudmor Marit Osdag Stette.

Trawleren der måler næsten 70 meter, er knap 16 meter i bredden, og vil efter planen allerede blive efterfulgt af ”Gadus Njård” til november i år og ”Gadus Neptun” til februar næste år. De moderne og miljøeffektive trawlere er netop udviklet med fokus på miljøet. ”Gadus Poseidon” bruger væsentligt mindre brændstof end traditionelle trawlere og har udover dette fået indbygget en fiskemelsfabrik.

Fiskeriet vil fortrinsvis være efter torsk, sei og kuller, med en mulighed for også at omstille sig til rejefiskeri. ”Gadus Poseidon” er udrustet med det sidste nye indenfor pejleudstyr til af finde fisken, således effektiviteten kommer i top. Fabrikken er ligeledes optimeret, så indfrysningskapaciteten kommer op på omkring 80 tons pr. døgn, hvilket er ca. 10 procent mere sammenlignet med andre fartøjer af samme størrelse og med samme antal besætningsmedlemmer, kan håndtere.

Trawleren ”Gadus Poseidon” er designet af STX og skroget er bygget ved STX-værftet i Rumænien. Selve apteringen og udrustningen er blevet færdiggjort ved STX OSV Brattvaag.

Kilde: Havfrisk og Kystmagasinet
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia