Besøg vores mobil side
 .

Ny metode sparer tid og forbedrer arbejdsmiljøet

Udgivet af FiskerForum den 27-02-2013 · info@fiskerforum.dk

Endnu et fremskridt på FF’s laboratorium tog sin begyndelse som eksamensopgave

Der sker fortsat både store og små fremskridt på FF’s laboratorium, der er anerkendt som et af de mest moderne på sit felt. Som noget nyt har Lotte Bech, der netop er færdiguddannet og nu er fast ansat laborant, udviklet en ny metode til analyse af fedtsyreprofilen i fiskeolier.

Fra 4-5 timer til 30 sekunder
Metoden er en såkaldt hurtigmetode, som virker som supplement til den nuværende gaschromatiske metode. Denne hurtigmetode kan give et analysesvar på 30 sekunder, hvor den nuværende metode varer 4-5 timer.
”Det sparer naturligvis tid, forklarer Klaus Kristoffersen. Han er hendes chef og vejleder i forbindelse med eksamensprojektet og har udvalgt emnet som Lotte Bechs eksamensopgave.”

Forbedret arbejdsmiljø
Det er ikke alene den stærkt reducerede tid, der er et fremskridt. Samtidig forbedrer denne nye metode arbejdsmiljøet. Lotte Bech fortæller, at hun har analyseret 119 forskellige fi skeolier og er via en række analyser samt matematiske metoder nået frem til resultatet.

Formelt hed projektet - Udvikling og kalibrering af metode til bestemmelse af fedtsyre i fi skeolie med Near Infrared Analyzer.

Flot karakter
Lotte Bech fi k 12 for opgaven, der er den samme høje karakter, som hun opnåede i de to andre fag til eksamen. Uddannelsen varer 2½ år, heraf det sidste år i praktik på FF’s laboratorium.

Kilde: FF Nyt
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/