Besøg vores mobil side
 .

Nybygning med banebrydende pilotanlæg.

Udgivet af FiskerForum den 23-09-2010 · info@fiskerforum.dk

Nybygning nr. 69 fra Fiskerstrand Verft AS er blevet afleveret til H.P Holmeset AS, - døbt under navnet M 123 H Geir II.

H.P. Holmeset AS har base på Grytestranda i Haram Kommune. I 1904 sejlede det første Geir-fartøj ind i Grytafjorden, og efterfølgende har det ene fartøj taget det næste. Den nye linefartøj Geir II er den 7. i rækken, og den 5. bygget på Fiskerstrand Verft AS.

Den 29. juli 2008 blev en kontrakt mellem Fiskerstrand Verft og H.P. Holmseset AS på ca. 170 millioner udfærdiget vedrørende det nye Geir-fartøj; designet af Skipteknisk AS i Ålesund, og et skrog fra Riga Shipyard i Letland blev bestilt.

Geir II har en længde overalt på 51,30 meter, en største bredde på 12,40 meter, og kan rumme en besætning på 19 mand. Det topmoderne autolinefartøj er udstyret med hivebrønd til ophaling af liner, og er udstyret til forabejdning af fisken ombord.

Fartøjet indeholder et pilotanlæg, som er et større projekt mellem SINTEF Fiskeri og havbruk, Fiskebåtredernes forbund, Innovasjon i Norge og forskningsfondet FHF. Anlægget er et robotiseret lastning og losseanlæg, som gør råstofslogistikken ind og ud af lastrummet meget mere flydende, organiseret, enkelt og mindre mandskabsskrævende. Pilotanlægget sorterer, og palleterer produkterne, placerer pallerene i lastrummet, og losser pallerne ud gennem skibsiden på shelterdækket. Projektet blev detaljekonstrueret, bygget og installeret af Optimar Giske AS i samarbejde med Holmeset AS.

Fremdriftsanlægget er dieselelektrisk, hvilket reducerer brændstofforbruget væsentligt, og i forskibet er en nedsænkelig azimuth-thruster installeret, hvilket giver god positionering under fiskeriet.

H.P. Holmeset AS driver idag både Geir og Geir II, og har 60 ansatte i virksomheden.

Samarbejdet mellem H.P. Holmeset AS og Fiskerstrand Verft har mere end 50 år på bagen.

Hoveddimensioner på MS Geir II:
Længde overalt: 51,30 m.
Længde p.p.: 45,60 m .
Største bredde: 12,40 m.
Dybde til hoveddæk: 5,70/5,82 m.
Fremdrift: 3 x Caterpillar C32 874 kw
Fremdriftseffekt: 3 x 800 kw.
Lastrum: 700 m3
Agnlast: 100 m3
Servicefart: 13 knob

Kilde: FiskerForum.com/MB

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia