Besøg vores mobil side
 .

Nye ejere af rejefartøjet RI 426

Udgivet af FiskerForum den 15-02-2011 · info@fiskerforum.dk

D. 4. februar fik RI 426 officielt nye ejere, - som allerede har taget konsekvensen af de dårlige rejepriser.

De nye ejere af bomtrawleren RI 426 Mette Janni er Lars Høj og Enevold Mose Sørensen. Begge er de erfarne fiskere. Lars Høj fiskede før fra hans enmandsfartøj RI 45 Else Høj, og Enevold havde hyre på et andet rejefartøj.

Allerede efter en rejse har Lars og Enevold ligesom flere andre hesterejefiskere reageret på de dårlige rejepriser over en længere periode, og er i skrivende stund i gang med en væsentlig justering af bomtrawleren ved maskinfabrikken AS Scan. Fartøjsejerne har købt en brugt trommel, så de nu også får mulighed for at fiske med to-trawl, deltage i årets tobissæson og fiske konsum. ”Vi har set os nødsaget til at handle på grund af de skuffende afregningspriser for hesterejer, og håber at have båden klar i næste uge til fiskeri efter rødspætter,” siger Enevold Mose Sørensen efter at have købt part i den lokale fiskeripulje.

Lars og Enevold bevarer kendingsbogstaverne RI 426 men omdøber fiskefartøjet til Westbound.

Kilde: FiskerForum

Se mere om fartøjet her

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia