Besøg vores mobil side
 .

Nyt fra Færøerne uge 5

Udgivet af FiskerForum den 06-02-2012 · info@fiskerforum.dk

Havbúgvin har landet knap 50 tons hvidfisk. Fagraberg lander i Island.

Sørvági:
Dyphavstrawleren Brestir landede mandag 21,2 tons i Sørvági. Skibet var afsejlet 17. januar og har fisket øst for Færøerne. Fangsten bestod bl.a. af 14 tons hellefisk, som blev solgt for 26 kr./kg. Samlet vareværdi 429.912 kr.

Havbúgvin er retur efter en fangstrejse i området mellem Island og Færøerne. Havbúgvin kom hjem med 48,8 tons, hvoraf det meste er brosme, torsk og lange. Havbúgvin har fået lasten vurderet til 569.502 kr.

Toftir:
Trawleren Dýrindal landede mandag 11,1 tons på Toftir, heraf 7,3 tons havtaske som kostede 23 kr.kg. Dýrindal har fisket siden den 22. januar og solgte fisk for tilsammen 214.861 kr.

Linefartøjet MorgunStjørnan landede 35,8 tons på Toftir. Lineskibet var afsejlet d. 20. januar og har fisket i farvandet nord for Færøerne. Der blev fanget en del torsk, som er solgt for 17 kr./kg. Efter endt losning afsejlede Morgunstjørnan atter.

Klaksvik:
Den mindre trawler Fiskaklettur landede mandag 14,6 tons i Klaksvík, heraf 7 tons havtaske, som kostede 23 kr./kg. Samlet fangstværdi 259.983 kr. Fiskaklettur har denne gang fisket på feltet ''Skeiva banka''.

Trawleren Varðin landede mandag 14,5 tons i Klaksvík, heraf 9 tons havtaske, som kostede 23 kr./kg. Samlet fangstværdi 259 t.kr. Fangsten er taget på Skeiva banka, hvor der i øjeblikket er mange mindre fartøjer hvor de fleste mindre trawlere fisker denne tid på året.

Norðborg hjem med fuld last. Efter en rejse, som blev indledt 19. januar er Norðborg nu tilbage med 1.400 tons. De ankom først til Fuglefjord for at bunkre og efterfølgende gik det mod Ánirnar i Klaksvik, og lander. Der har været 29 mand er ombord på denne tur. Skibet er nu afsejlet på årets 3. rejse, som går til det Sydlige Færøerne med henblik på at fiske sortmund.

Kollefjord:
Mandag landede Tróndur í Gøtu 650 tons sortmund i Kollefjord. Fangsten er taget i farvandet syd for Færøerne. Forinden lå Finnur Fríði til landing med en tilsvarende last. Efter Tróndur i Gøtu havde landet sejlede skibet omkring Runavik efter udstyr, inden det atter gik mod fiskepladserne.

Tvøroyri:
Garnskibet Drelnes landede 8 tons havtaske, som kostede 25,97 kr./kg. Dermed blev lastens samlede værdi omkring 200.000 kr.

Fagraberg lander mandag 1.500 tons industrifisk ved Neskaupstaði i Island. Fangsten er taget efter ca. 4 døgns fiskeri. Fisken er solgt til lavere pris, end man kunne få i Danmark, men den dyre olie gjorde udslaget for, at man valgte den korte vej til Island.

FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/