Besøg vores mobil side
 .

Nytårstalen 2014 af Aleqa Hammond, der er formand for det grønlandske Naalakkersuisut

Udgivet af FiskerForum den 02-01-2014 · info@fiskerforum.dk

Formanden kunne berette om endnu et begivenhedsrigt år og hun takkede for den indsats, hver især havde ydet, for familie, for arbejde, og for Grønland, og fortsatte med at ønske alle borgere et lykkebringende og fredfyldt nyt år.

Der bringes her uddrag af talen, der specielt omhandlede fiskeriet.


Fiskeriet er det vigtigste erhverv i dette land. En samlet revision af fiskeriloven samt den overordnede fiskeripolitik har i en del år stået på dagsordenen. Nu har Naalakkersuisut opstillet en plan for at det endelig kan ske.


Naalakkersuisut vil således til efterårssamlingen 2014 fremlægge et forslag til en ny fiskerilov og en samlet lovgivning om ressourcerentebeskatning på fiskeriområdet. Forud for dette vil der blive gennemført et grundigt lovforberedende arbejde med inddragelse affiskerierhvervet og den finansielle sektor. Naalakkersuisut invitererhermed de ansvarlige parter til at deltage i dette arbejde på et sagligt og objektivt grundlag.


Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug forbereder derudover forslag til ændring af fiskeriloven til forårssamlingen 2014.


Der foreslås krav om inddragelse af brugerviden i forbindelse med udarbejdelse af den årlige biologiske rådgivning.


Også genindførelse af gummistøvle paragraffen bliver foreslået– kun i det kystnære fiskeri. Eller med andre ord; der skal være krav om, at licensansøgeren skal være beskæftiget med erhvervsfiskeri i mindst to år, og mindst 50 % af ansøgerens samlede bruttoindkomst i de forudgående to år skal stamme fra erhvervsfiskeri.


Der stilles også forslag om dispensationsmuligheder for unge der ønsker at beskæftige sig med erhvervsfiskeri.


Og endelig foreslås adskillelse af fiskerivirksomheder og produktionsvirksomheder i det kystnære fiskeri – dvs. at fiskeriet gennemføres af fiskerne og ikke af producenterne og at man ikke kan fiske, hvis man driver et produktionsanlæg.


Kilde: Naalakkersuisut – Government of Greenland
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia