Besøg vores mobil side
 .

Oceana afslutter sit andet togt i Østersøen

Udgivet af FiskerForum den 17-06-2012 · info@fiskerforum.dk

Gennem syv uger i Østersøen og Kattegat i april, maj og juni 2012, har Oceana’s team dokumenteret økologisk vigtige områder der fortjener at blive beskyttet.

Igennem togtets 4500 sømil har teamet udført 112 undervandsoptagelser med ROV (Remotely Operated Vehicle), lavet 30 scuba dyk, taget 41 bundprøver og lavet 20 målinger med CTD, som bl.a. temperatur og iltindhold i vandet.

Fundene vil blive brugt til at til opnå en bedre bevaring af Østersøens økosystemer og forbedre forvaltningen af menneskelige aktiviteter, som truer dem. Effektiv forvaltning af fiskeriet er nødvendigt for at sikre et bæredygtigt fiskeri og sunde fiskeribestande.

“For at sikre at et sundt økosystem fungerer i det lange løb, er det nødvendigt med en mere vidtgående bevarelse, forvaltning og kontrolforanstaltninger,” siger Hanna Paulomäki, Oceana’s projektleder for Østersøprojektet.

Og hun fortsætter; “Vi er nødt til at udvælge 30 % af Østersøen, som er velegnet til beskyttelse, og få en god forvaltning af beskyttede havområder. Fiskeriet skal også forvaltes og kontrolleres bedre, især inde i de beskyttede havområder. Alle kommercielt fiskede arter skal forvaltes og kvoterne skal gælde for alle de arter der fanges med henblik på at opnå masimalt bæredygtigt udbytte i 2015.”

Som det næste vil Oceana’s biologer arbejde med det indsamlede data, samt inkludere data, som blev indsamlet i løbet af sidste års togt. Fundene og resultaterne vil blive delt med regeringer, forskere, og andre NGO-er, samt blive brugt i Oceana’s politiske arbejde, som sigter mod at genoprette status for Østersøen, så havet igen kan få sunde økosystemer og fiskebestande.

Kilde: Oceana
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/