Besøg vores mobil side
 .

Øget Chilensk laksehandel med Kina

Udgivet af FiskerForum den 07-11-2013 · info@fiskerforum.dk

Aftalen om øget samarbejde og handel, mellem Kina og Chile, blev offentliggjort på fiskerimessen China Fisheries & Seafood Expo. i Dalian Kina og omfatter både renset og fileteret samt færdigpakket laks.

Det er fire chilenske lakseproducenter, der er gået sammen om at øge samhandlen og eksporten af laks til Kina. De eksporterer i dag ca. 4.000 tons laks årligt og fabrikkerne forventer at den øget samhandel vil give en eksport i størrelsesorden 8.000 – 10.000 tons årligt i stedet. På den lange bane sigter fabrikkerne, ifølge den chilenske avis La Tercera, at ramme en årlig eksport på 20.000 tons.


For selskaberne Camanchaca, Yadran, Australis og Blumar vil den øget lakseeksport knapt udgøre 10 procent af den samlede årlige lakseproduktion, leveret som både frossen laks og forarbejdet laks.


Den norske eksport af laks til Kina udgjorde ved udgangen af 10. måned i år 8.039 tons, hvilket er godt 3.000 tons mindre end samme periode sidste år. Dog kan man med rette tage, det som Kystmagasinet.no, skrev om forleden og Northern Seafood ligeledes skrev om, at et stort kvantum laks, eksporteres fra Norge via andre lande til Vietnam og igen videre til Kina, således den samlede eksport af laks, sammen med den officielle eksport direkte fra Norge, anslået vil ligge på ca. 15.000 tons i alt.


Når Norge evaluere efter fiskerimessen China Fisheries & Seafood Expo, bør det overvejes om de norske eksportøres klippefaste tro på overvejende at handle med ferske laks, måske skulle ændres til flere frosne laks i stedet, for at minimere tabet af markedsandele, konkludere Kystmagasinet til slut.


Kilde: Kystmagasinet.no
FiskerForum.com



Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/