Besøg vores mobil side
 .

Off-Shore foredrag på Hotel Hanstholm i forlængelse af generalforsamlingen.

Udgivet af FiskerForum den 21-03-2012 · info@fiskerforum.dk

Offshore – vindmøller, bølgeenergianlæg og reparation mv. af borerigge er noget, der arbejdes meget med og for, og der skal være en del af fremtidens havn i Hanstholm. Det er ligeledes et emne, som Serviceprojektet under ledelse af Hanstholm Havneforum har fokus på.

Derfor har Hanstholm Havneforum fået Offshore Center Danmark til at komme lige efter Havneforum`s årlige generalforsamling, der afholdes den 22/3-2012 på Hotel Hanstholm og give et foredrag med overskriften:

Off shore – Potentialer i denne branche & Krav til leverandører

Tommy Petersen, Offshore Center Danmark vil her i ca. ¾ time fortælle om sig selv, branchen og de krav, man som leverandør bliver stillet overfor. Tommy Petersen har arbejdet i branchen siden sidst i 70’erne på stort set alle administrative pladser, når man taler om olie og gas. Dvs. som designer, projekt koordinator og -leder, på byggepladser, som indkøbskoordinator, projektindkøber og på Nordsøen, i Holland, Norge og Tyskland. Projekter så som Pipelines, gasbehandlingsanlæg, platforme, subsea installationer og boreskibe, har han arbejdet med.

På Offshore Center Danmark arbejder Tommy Petersen som projektkoordinator, administrativ projektleder og netværkskoordinator samt hvervning af medlemmer og har kontakten til nye virksomheder, der ønsker at være en del af offshore miljøet, så det er en ”erfaren herre” der kommer til Hanstholm.

Offshore Center Danmark er det officielle danske Innovations netværk for offshore branchen. Centret er tillige hermed teknologi og videncenter for offshore branchen. Centrets arbejdsområder er olie og gas, offshore vind, offshore maritime og bølgeenergi. Centret har netværk, vidensdeling og innovative projekter som spidskompetence og centret binder universiteter, myndigheder og virksomheder sammen inden for offshore, Centret er også ambassadør for offshore virksomheder internationalt.

Kilde: Hanstholm Havn
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/