Besøg vores mobil side
 .

Offshore-industri og servicering af fiskerflåden går fint i spænd

Udgivet af FiskerForum den 17-04-2013 · info@fiskerforum.dk

Maskinfabrikken AS Scan på havnen i Hvide Sande, har succes med øget fokus på arbejdsopgaver indenfor offshore og vindmølleindustrien.

Fabrikken er kommet i fornemt selskab i Berlingske Business Premium analyse af 43 Offshore selskaber, hvor Berlingske Research har været inde og lave en vurdering af hver enkelt virksomheds soliditet, afkastningsgrad og forrentning af egenkapitalen.

Berlingske Business Premium viser i analysen, at det er de udenlandske markeder, der giver den høje indtjening og vækst for de danske underleverandører i offshore-industrien.
Helt i tråd med en vækstvurdering frem mod 2020, som tidligere direktør for Dong Energy Anders Eldrup kom med, hvor han forudsagde at op mod 90 procent af væksten for olie, gas og vindenergi vil komme uden for Danmark og hans anbefaling var derfor, at det var absolut og bydende nødvendigt, at virksomhedernes strategi og fokus blev rettet ud over Danmarks grænser.

En opfordring, som maskinfabrikken AS Scan succesfuldt har efterlevet og som kan læses i analysen fra Berlingske Research, hvor den samlede bruttofortjeneste for underleverandører i offshore-industrien steg med 21 procent fra 2009-2011, og hvor man i samme periode så bundlinjen vokse med 15 procent.

Lokalt er det positivt, at en stærk og stigende eksport er med til at understøtte aktiviteterne på havnen i Hvide Sande og at AS Scans investeringer i offshore aktiviteterne, således indirekte giver de lokale servicevirksomheder og fiskerflåden, både høj-teknologiske service ydelser af velkvalificerede medarbejdere, men også totale entrepriseløsninger på udbudte opgaver.

Udviklingen og investeringerne i markederne for olie, gas og vindenergi spås at accelerere i disse år, blandt andet på baggrund af 2020 klimaplanens målsætninger, aftalt på klima-topmødet i København 2009, der fordre at hvis målene skal nås, bør investeringerne i vind- og energisektoren foretages nu, da der her altid er tale om langsigtede projekter.

Kilde: Berlingske Business Premium
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia