Besøg vores mobil side
 .

Optimisme i Norsk fiskeri efter god januar start

Udgivet af FiskerForum den 04-02-2014 · info@fiskerforum.dk

Så vokser træerne igen ind i himlen i Norge, efter en januar rekord for Norsk fiskeeksport på 5,9 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 1,2 milliarder (+ 25%) i forhold til året før.

Norges Sjømatråd skriver på deres hjemmeside, at den høje laksepris fortsætter ind i 2014 og derved giver en yderst positiv januar måned, der sammen med en øget eksport af frossen torsk til Kina og fersk torsk til EU i januar, giver en pæn eksportfremgang.


Lakseeksporten blev øget med næsten en milliard kroner eller en stigning på hele 37% i forhold til januar sidste år. Derimod lå eksporten af ørred, sild og saltet fisk som sidste år. Makreleksporten blev øget med 85 millioner eller hele 48% i forhold til året før, mens norsk klipfisk måtte se et fald på 116 millioner eller et minus på 28% sammenlignet med 2013.


God vækst for både fersk og frossen torsk
Med en meromsætning på 107 millioner kroner og en vækstprocent på 86 til et samlet resultat for fersk torsk på næsten en kvart milliard, bidrog dette sammen med en tilsvarende stigning på frossen torsk på 88% eller 137 millioner kroner mere end sidste år, også til et samlet godt resultat for norsk fiskeeksport i januar 2014.


Se nyheden på Norges Sjømatråd her


Kilde: Seafood Norge
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia