Besøg vores mobil side
 .

Price-brødre tryller med fisk

Udgivet af FiskerForum den 10-09-2011 · info@fiskerforum.dk

Rådhuspladsen i København bliver omdannet til fiskeauktion og udendørs køkken under Fiskens Dag fra 11 til 15.30

Lørdag den 10. september bliver helt i fiskens tegn på Rådhuspladsen i København, når Fiskebranchen i Danmark sætter fokus på fiskeriet, fiskebearbejdning og fisk i køkkenet. I boder og ved stande kan forbipasserende få mere at vide om hele branchen – og blive underholdt musikalsk.

Der bliver også helt konkrete tips at tage med sig hjem, når Brødrene Price underholder med deres kokkeevner midt på Rådhuspladsen. Her vil de på en time fremtrylle den kendte engelske fiskeret – Fish’n’chips – dog uden chips! Det sker fra kl. 12 til kl. 13.

Der bliver også mulighed for at smage på nogle af de mere sjældne fiskearter – arter der egentlig allerede fanges af danske fiskere, men bare ikke har fundet vej til danskernes smagsløg. Og skulle man blive fristet til selv at kaste sig ud i tilberedningen fisk lørdag aften, bliver der også en unik mulighed for at købe fisken med hjem under en af de to fiskeauktioner, der bliver afviklet undervejs.

Den musikalske underholdning har taget hele vejen fra Vesthavet til Rådhuspladsen. Det er Tørfisk fra Thyborøn, der vil forsøge at sætte toner til fiskebranchens fremstød. Det er ikke første gang, Fiskens Dag bliver afviklet på Rådhuspladsen i København. Sidste år var det en stor succes med omkring 10.000 besøgende. Derudover bliver Fiskens Dag også markeret ved en lang række mindre arrangementer rundt om i Danmark. Læs mere såvel arrangementet på Rådhuspladsen som de øvrige arrangementer på www.fiskensdag.dk.

Kilde: Fiskebranchen / 2 gange om ugen
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/