Besøg vores mobil side
 .

Rødspætter direkte til forbrugerne.

Udgivet af FiskerForum den 18-05-2011 · info@fiskerforum.dk

Nu kan nok være nok. Tre vestjyske fiskere vil selv fremover levere fisken fra ”hav til bord”.

Auktionsprisen på rødspætter er efterhånden så lav, at fiskerne selv begynder at finde andre alternative afsætningskanaler.

Fisker Henry Hørdum Lauridsen fra Videbæk med RI 48, har sammen med sin kompagnon og søn planer om allerede til Stor Bededags ferien, at afsætte sin fangst til lokale supermarkeder.

Ideen kan vise sig at være en vindersag, da afregningsprisen bliver højere og forbrugerne slipper lidt billigere. Jeg har set rødspætter i butikker til 25 kroner stykket. Vi forventer at kunne sælge til forbrugerne til en pris mellem 12 og 15 kroner stykket, siger Henry Hørdum Lauridsen.

Forarbejdning og transport af fisken, foretager Henry Hørdum Lauridsen selv under navnet Kutter Fisk Aps, ud til de forretninger der allerede er lavet aftale med.

I Sydvestjysk Fiskeriforening bekræfter formand Jesper Juul Larsen, at rødspætte-fiskerne er hårdt ramt af faldende priser.

Priserne på rødspætter er på tre år faldet fra et niveau omkring 12-17 kroner pr. kilo til nu omkring syv kroner, siger Jesper Juul Larsen.

Kilde: Fiskerforum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/