Besøg vores mobil side
 .

Stadig ingen silde-aftale for Nordatlanten

Udgivet af FiskerForum den 21-10-2013 · info@fiskerforum.dk

Der blev ingen aftale om de atlantisk-skandinaviske sild i denne omgang. Efter kun to dages forhandlinger mellem landene omkring det Nordatlantiske område, Færøerne , EU , Island, Norge og Rusland, om den fælles forvaltning af de atlantisk-skandinavisk sild , sluttede brat torsdag den 17. oktober, da parterne gik hver til sit, dog med en aftale om istedet at mødes tirsdag den 10. december 2013.

Landene var under mødet, ikke i stand til at nå frem til en gensidig tilfredsstillende aftale, om fordelingsnøglen af den atlantisk-skandinaviske sild for 2014.


Den færøske delegation indledte ellers forhandlingerne, med et forslag om at forsøge en konstruktiv dialog, hvor drøftelserne skulle baseres på en objektiv vurdering af fiskeriet. Med en midlertidig deling af fiskeriet efter atlantisk-skandinaviske sild for 2014. Indtil den fælles videnskabelige arbejdsgruppe , der er oprettet for at dokumentere zone tilknytningen til denne bestand af atlantisk-skandinaviske sild, har afsluttet sit arbejde.


Landene blev enige om at følge anvisningen fra ICES og begrænse den samlede tilladte fangstmængde for atlantisk-skandinavisk sild for 2014 til 418.487 tons.


Parterne blev også enige om at oprette en fælles videnskabelig arbejdsgruppe , som det blev foreslået af Færøerne ved de sidste forhandlinger. En arbejdsgruppe der har mandat til at indsamle og sammenligne oplysninger om fordelingen og tætheden af de atlantisk-skandinaviske sild for perioden 1995-2013 .


Resultaterne fra denne fælles videnskabelige arbejdsgruppe skal herefter danne grundlaget for fordelingen af atlantisk-skandinaviske sild i 2015.


Kilde: Thefishsite
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia