Besøg vores mobil side
 .

Stor Norsk eksportnedgang af makrel og sild

Udgivet af FiskerForum den 06-03-2013 · info@fiskerforum.dk

Markant nedgang i forhold til sidste år. En reduktion på ikke mindre end 443 millioner kroner (45%), svarende til at eksporten af pelagiske fisk, som makrel og sild m.m. kun nåede 554 millioner kroner i februar 2013.

Kvoterne for makrel og sild er lavere end sidste år og forklare derved noget af den nedgang som fiskeriet har været udsat for i Norge. Alene sild kan notere en reduktion på 57 procent med en eksport på sammenlagt 262 millioner og makrellen måtte noterer sig for en nedgang på 192 millioner, svarende til 23%.

Senioranalytiker Kristin Lien fra Norsk Sjømatråd, kommenterer på nedgangen med den uheldige omstændighed at både kvoter og priserne på pelagisk fisk er lavere end sidste år. Samtidig har konkurrencen fra andre lande heller ikke lige bidraget til et bedre resultat, men kun gjort marked mere trægt.

De tidligere østlande er storaftagere af Norsk sild.
Ukraine var i februar 2013 Norges største sildeaftager med en afsætning på 43 millioner kroner. Herefter følger Polen med 40 millioner kroner og Rusland lige efter med 39 millioner kroner.

De frosne sild gik hovedsageligt til landene, Ukraine, Egypten, Rusland og Holland som sammenlagt aftog 21.000 tons, der igen måtte notere over en halvering i forhold til februar måned i fjor. Sammen med nedgangen gik priserne desværre også samme vej. I februar blev en frossen sild afregnet med 6,79 kroner, hvilket var 0,65 kroner mindre end sidste år.

De frosne sildefileter måtte se priserne blive barberet ned til 12.91 som gav en nedgang i prisen på 1,80 pr. kg i forhold til sidste år. Sammen med en eksport på beskedne 8.000 tons frosne sildefileter, måtte nordmændene se afsætningen falde med 11.000 tons, til ellers gode aftagerlande som Polen, Litauen og Rusland.

Japan stadig Norges største makrelmarked
Her har eksporten været uforandret, med 19.000 tons frosen og hel makrel. Kina, Rusland og Tyrkiet samt Ukraine har trods en pæn og uforandret afsætning, måtte se prisen blive reduceret med 3,22 kroner til 9,90 kroner. Eksporten nåede beskedne 19.000 tons i februar 2013.

Kilde: Kystmagasinet
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia