Besøg vores mobil side
 .

Stor Norsk høring: Konsekvenser af skibsfart i Nordsøen og Skagerrak.

Udgivet af FiskerForum den 27-10-2011 · info@fiskerforum.dk

Det Norske ”Kystverket”, har haft afgørende indflydelse på en rapport som indeholder forskellige udredninger og konsekvenser af skibstratikken i Nordsøen og i Skagerrak.

Rapporten udgør det faglige grundlag for beslutningsforslag til forvaltningsplanen for dette havområde, som også har stor interesse for danske fiskere og for den øvrige skibstrafik. Der forventes tilbagemelding på rapporten inden den 15. december 2011.

Der er tæt trafik i Nordsøen og Skagerrak, af alle typer skibe og last. Omkring 27% af denne trafik foregår indenfor nordmændenes NØS (den Norske Økonomiske Zone).

I Nordsøen og Skagerrak ligger der allerede regelsæt for udslip og miljøpåvirkninger fra skibe og i udredningen i rapporten er der gjort rede for konsekvenserne af de klimapåvirkninger som Nox gasser og olieudslip, kan have på havområdet.

Rapporten har i sin udredning også kigget på udviklingen frem til år 2030, og vurderer at en stigning på 16% er realistisk for hele området og en lidt mindre stigning på 11% indenfor den Norske Økonomiske Zone. På grund af de mange forebyggende tiltag som trafikseparering og -overvågning samt slæbebåds assistance, er vurderingen i rapporten at risikoen for uheld er gået ned selvom trafikken er forventet øget.

Høringen skal ende ud i et forslag til forvaltningsplan for Nordsøen og Skagerrak i foråret 2013, som skal fremlægges det Norske Storting.

Kilde: Kystverket
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/