Besøg vores mobil side
 .

Stort fiskeri ud for Sydamerikas kyst

Udgivet af FiskerForum den 21-06-2011 · info@fiskerforum.dk

I Peru fiskes virkelig store mængder af ansjosarten anchovia

Hvis man mener Nordsøens tobissæson 2011 har været god, med et samlet fiskeri i perioden april – juni på op mod 400.000 tons, skal man måske til sammenligning se på landings tal fra Peru, hvor der virkelig fiskes store mængder. Her har man alene i april måned landet 1.685.200 tons til industriel forarbejdning.

I årets første kvartal nåede de samlede tilførsler til fiskemels produktion op på ikke mindre end 2.469.100 tons. I tillæg til de store industrilandinger, er der i Peru også meget store konsumlandinger. I første kvartal blev der ilandbragt 428.900 tons spisefisk.

Det er internetsiden fis.com, som oplyser ovennævnte tal med Peru´s regering som kilde. Ifølge artiklen er det en kraftig øget fangstmængde af den pelagiske fisk anchovia, der ligger til grund for årets store peruvianske industrifiske landinger.

Kilde: FiskerForum / EK

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/