Besøg vores mobil side
 .

Sub Sea contractor overtager Thorsminde Bedding

Udgivet af FiskerForum den 02-09-2013 · info@fiskerforum.dk

Den 1. oktober overtager det jyske firma JD-Contractor A/S beddingen i Thorsminde og firmaet går allerede her i efteråret i gang med byggeriet af en 700 m2 stor lager- og magasinhal.

Fiskere og andre brugere af Thorsminde havn vil dog fortsat kunne få trukket deres fartøjer på land, ved havari, bundeftersyn og eventuel reparation, forsikre Havnechefen Leif Jensen fra Thorsminde Havn. Havnens hovedindtægt vil således fortsat komme fra landinger af fisk, men både offshore og turisme kan blive vigtige indtægtskilder til supplering af fiskeriet også.

Fremadrettet er det planen, at udbygge beddingen med værksted og lagerfaciliteter til at understøtte JD-Contractor’s aktiviteter på vestkysten og for at imødekomme eventuelle fremtidige behov, etablerer firmaet også arbejds- og kontorfaciliteter på den nyindkøbte bedding.

Valget af Thorminde Havn er truffet af JD-Contractor, da det er et godt og naturligt udgangspunkt for servicering af de kommende kystnære vindmølleparker, der efter 2020, skal etableres ved den jyske vestkyst. Ligsesom firmaet, ved dette valg, fortsat ønsker et godt samarbejde med Havnen og strandingsmuseet samt syddansk universitet.

JD-Contractor A/S er i forvejen etableret med lager, værksteds- og kontorfaciliteter på havnen i Kalundborg og et kontor for udenlandske projekter i København. Hovedkontoret med lagre og værksteder ligger fortsat i Holstebro.

Thorsminde Havn ser frem til samarbejdet med JD-Contractor og havnechefen fortæller da også, at med salget af Thorsminde Bedding, hænger dette rigtigt godt sammen med havnens udviklingsstrategi, som går ud på at få flere ben at stå på, og dermed være mindre skrøbelig over for økonomiske udsving indenfor branchen.

Kilde. Thorsminde Havn
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/