Besøg vores mobil side
 .

Svenske redere sælger trawler til Thyborøn fisker

Udgivet af FiskerForum den 25-02-2013 · info@fiskerforum.dk

Fiskeskipper Conrad Hvid fra Thyborøn, har købt den godt 41 meter lange og knapt 10 meter bredde industritrawler AS 850 Odeskar fra Grenaa.

Den har nu ændret navn til L854 Helle Ronny Thyborøn, og ligger netop nu ved TripleNine kajen for at blive klargjort til den kommende tobis og sperling sæson.

Uden at komme ind på kvotestørrelser og udsigterne generelt for industrifiskeriet, har Conrad Hvid dog sikret sig, som en betingelse for handlen med det svenske rederi Odeskär AB, at Helle Ronny har 10 promille af tobis kvote med over i denne sæson. ”Det kan selvfølgelig svinge noget,” fortæller industrifiskeren, men ligesom Conrad Hvid, har industrifiskerne i Thyborøn også hørt på kajen, at der sandsynligvis bliver en tobiskvote i år, trods de negative udmeldinger sidste år.

Ved meddelelsen til FiskerForum, om købet af trawleren Helle Ronny, fortæller Conrad Hvid samtidig med tilfredshed i stemmen, at to af hans gamle besætningsmedlemmer, har sagt ja til at komme med over på hans ny anskaffet trawler. Den ene har han fisket med i næsten tyve år og den anden har han fisket med i syv år, så det er en meget erfaren besætning på i alt fire, der stævner ud til april. Man kan mærke på vestkystfiskeren i løbet af samtalen, at han er klar til at tage sted med det samme, hvis muligheden forelå.

Fartøjet har fået justeret et par småting ved ankomsten til Thyborøn og Conrad Hvid fortæller, med et smil på læben, at pigerne har været ombord med koste og spande for nu skulle der virkelig skrubbes og skures. Men det var nu hurtigt overstået, for der lå næsten ikke et fnug forkert for skibet var ved afleveringen bare tip top i orden og sejlklar.

Det er ikke til at se, at det er nybygning nr. 176 tilbage fra 1984 ved Johs. Kristensen skibsbyggeri i Hvide Sande, der nu ligger smukt badet i lys ved kajen, på en klar og kold februar aften.

Nu venter alle, inklusive Conrad Hvid på L854 Helle Ronny, på meldingen om tobis kvoten for 2013.

FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia