Besøg vores mobil side
 .

Teamwork på land og under vand

Udgivet af FiskerForum den 17-02-2012 · info@fiskerforum.dk

Uplanlagt liggetid for et fartøj af enhver art er ethvert rederis mareridt. I sådanne tilfælde skal det gå stærkt, og det var også tilfældet for det tysk ejede containerskib Maersk Flensburg, som fik problemer med ror arrangementet ud for Norge.

Grundet containerlast kunne skibet ikke dokkes, og reparation måtte foregå i Kristiansand Havnebassin, som heldigvis har en bassindybde på 17 meter, hvilket gjorde det muligt at udtage ror og rorstamme under vand.

MarineShaft Hirtshals A/S som bl.a. er specialiseret indenfor opretning af rorstammer samt renovering af rorarrangementer, fik den spændende opgave i hus. Sammen med søsterselskabet MarineService Hirthals A/S som bl.a. udfører mobil maskinering og dykkerfirmaet Trident Diving blev den store opgave sat i værk.

Temperaturen i Kristiansand viste -20C° da dykkere i samarbejde med MarineService Hirtshals fik afmonteret det 22 ton tunge ror arrangement. I hast blev godset transporteret til Hirtshals på MarineShaft´s egen lastbil, som med kran kan løfte 70 ton.

Hos MarineShaft kom ror arrangementet straks i erfarne hænder og i løbet af 12 dage, var den knap 6 meter lange rorstamme igennem opretning, opsvejsning, varmebehandling, maling samt maskinering. Kvadranten blev maskineret og til opgaven blev der bl.a. fremstillet nye bolte, ring samt foringer i rustfri stål, og Thordon leje mm. Sluttelig blev rorstamme blue fittet til roret, og alt var klar til genmontering. Jobbet blev klasset af GL.

Igen blev et samarbejde mellem MarineService og Trident Diving sat i værk for at genmontere ror arrangementet over og under vand i Kristiansand. Til opgaven blev der fremstillet en Kofferdam, som gjorde det muligt for MarineService at maskinere rorrøret, og montere den nederste foring i rorbrønden on-site.

Fakta:
Kofferdam er en form for vandtæt konstruktion designet til at lette byggeprojekter i de områder, der normalt er under vand, såsom broer og moler. En kofferdam er installeret i arbejdsområdet, og vandet pumpes ud, reparationer kan udføres i et tørt miljø.


Kilde: MarineShaft
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia