Besøg vores mobil side
 .

Thyborøn Skibssmedie A/S fejrer 50 års jubilæum

Udgivet af FiskerForum den 21-03-2017 · info@fiskerforum.dk

Thyborøn Skibssmedie A/S blev grundlagt tilbage i sidste årtusinde, i 1967 af smedemester Børge Stausholm Andreasen og siden har firmaet specialiseret sig i fremstilling af trawlskovle.

Det er ikke et helt almindeligt jubilæum. Der er samtidig også et stykke samtids- og lokalhistorie, der ruller sig ud med en smedevirksomhed i byen der blev grundlagt tilbage i en tid, hvor Thyborøn var hjemmehørende i Thy i Thisted Amt. Først i 1970 blev Thyborøn lagt til Ringøbing Amt.


Virksomheden har udviklet sig i takt med byen og fremstår i dag som værende én af verdens førende trawlskovlfabrikanter og nyder stor faglig anseelse WorldWide.


Det hele startede i sin tid med udgangspunkt i V-trawlskovlen, som gjorde Thyborøn Skibssmedie kendt og gennem årene har den jyske smedevirksomhed gennemført en lang række forbedringer med en løbende udvikling.


Virksomhedens førende position forpligter og med ordet udvikling som nøgleord, udvikler og tester firmaet i Thyborøn, til stadighed nye skovle i Nordsøcentrets prøvetank for beregning af spredekraft og modstand i skovlene. Sidst er der udviklet trawlskovle med luger, som gør det muligt at ændre størrelsen på skovlene og dermed opnår en fleksibilitet i fiskeriet efter forskellige arter og forskellige typer fiskerier.


Men på fredag den 24. marts 2017 ryddes fabrikshallen på Sydhalevej og der dækkes op til nogle fornøjelige timer med blandt andet Danmarks ældste BoyBand og selvfølgelig lidt godt til ganen og halsen. Virksomheden ønsker at holde jubilæet i vestjysk stil i et muntert og slagfærdigt lune og humør og glæder sig til at se så mange som muligt.


Derfor inviterer Thyborøn Trawlskovle, kollegaer, samarbejdspartnere og leverandører samt venner af huset til en uformel jubilæumsreception fredag den 24. marts 2017 fra klokken 14.00 til 17.00 for at markere mærkedagen.


Kig ind



Kilde: Thyborøn Trawlskovle
FiskerForum.dk


Thyborøn Skibssmedie A/S fejrer 50 års jubilæum - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia