Besøg vores mobil side
 .

Tid til fælles handling

Udgivet af FiskerForum den 28-06-2011 · info@fiskerforum.dk

Transportministeren har sat arbejdet med en ny havnelov i gang. Det er tid for alle aktørerne at samle sig om, hvordan vi kan bruge de nye muligheder.

Hver især gør både havne og mange virksomheder det meget godt for tiden. Branchen tjener penge og skaber jobs, samtidig med at arbejdet effektiviseres. Men mere kan gøres. Frem for at bruge en masse tid på at snuppe forretning fra hinanden, bør vi gøre den fælles kage større, og rette blikket mod udlandet.

Vi har arealerne, højteknologisk logistik, en masse fagligt dygtige ansatte, moderne skibe, biler og tog, effektive kraner og rimelig infrastruktur. Men de store kvaliteter bruges kun delvis i forsøget på at tiltrække udenlandsk forretning. Både havne og virksomheder kan til fælles bedste styrke den internationale indsats.

Der er gode eksempler at bygge på. Hamburger Hafen Marketing er en uafhængig organisation med 300 virksomheder og med Hamborg Havn som medlem. De markedsfører de fælles kompetencer og Hamborg Havn rundt om i verden gennem konferencer, udstillinger, analyser af markeder, og udfører en omfattende dataindsamling og udsender statistik. Alle medlemmer bliver lidt klogere og bedre til at forfølge de muligheder, som de har. Sammen styrker de sig i forhold til konkurrenter andre steder.

Hamborg Havn er kæmpestor, og man har kritisk masse på næsten alt. Men deres model og flotte resultater bør kunne oversættes til en dansk model.

For vi skal ud i verden og hente meget mere forretning for kunne udnytte alle de muligheder, vi har i havnene.

Kilde: DH Danske Havne
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/