Besøg vores mobil side
 .

Tobisen er landet i EU, men desværre ikke helt som fiskerne havde håbet

Udgivet af FiskerForum den 25-03-2014 · info@fiskerforum.dk

Der er almindelig tilfredshed med at fiskeriet kan begynde den 1. april, men utilfredshed med den regionale fordeling i de syv områder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, samt at kvoten for 2014 er 50.000 tons lavere end i 2013.

Det var dog en tilfreds Fødevareminister Dan Jørgensen, der sammen med EU’s øvrige fiskeriministre, på rekordtid fik landet dette års fiskerikvoter for tobis, der følger Det internationale Havforskningsråd ICES anbefalinger.


I den udsendte pressemeddelelse siger Fødevareministeren blandt andet; ”"Jeg har kæmpet for, at de danske fiskere hurtigt kunne få deres tobiskvote i år. Jeg er derfor glad og stolt over, at vi har fået Kommissionen og mine ministerkollegaer til at forstå vigtigheden af at få kvoterne på plads i god tid, så fiskerne kan komme på vandet 1. april. Det håber jeg, at fiskerne er glade for," siger fødevareminister Dan Jørgensen.


Hurtig sagsbehandling i Kommissionen og Rådet
På mindre end en uge er forslaget blevet færdigbehandlet i Rådet. Det har betydet, at EU’s fiskeriministre allerede i dag har kunnet træffe beslutning om kvoterne for 2014 for den vigtige industrifisk for både Danmark og danske fiskere.


Færre tobis giver anledning til bekymring
Kvoterne for tobisfiskeriet i EU-farvande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for 2014 er fastsat til i alt 207.219 tons, hvoraf danske fiskere tildeles 195.471 tons, svarende til 94,33 procent af den samlede EU-kvote. Men det er ufravigeligt et fald på 50.000 tons i forhold til sidste år, hvilket er bekymrende, ligesom kvotetildelingen dækker over store regionale ændringer, som nærmest har vendt fiskeriet på hovedet. Dogger Banke, hvor danske fiskere traditionelt henter størstedelen af deres industrifangster, er skåret ned med knapt 140.000 tons og områder i Nordsøen og Skagerrak, hvor danske fiskere ikke har tradition for at fiske tobis, har fået tilført større kvoter.


DF forlanger at tobis fiskeriet monitoreres fra start
Danmarks Fiskeriforening ved Svend-Erik Andersen, ytre da også sin bekymring og forventer nu, at fiskeriet monitoreres fra sæsonens start. Så hvis det viser sig, at der er langt flere tobis på eksempelvis Dogger Banke, skal EU handle hurtigt, så kvoten kan øges inden fiskeriet slutter omkring Sankt Hans. Formanden henviser til den såkaldt positiv nødprocedure, der er indført i EU's nye fælles fiskeripolitik, der betyder, at EU kan hæve kvoten, hvis biologien har taget fejl. En procedure Svend-Erik Andersen vil insistere på bliver taget i brug, hvis der viser sig flere tobis, end rådgivningen har forudsagt.


Det positive i mandagens vedtagelse, var en forhøjelse af kvoterne for blåhvilling, der betyder en forøgelse af de danske fiskerimuligheder fra 17.715 tons i 2013 til 28.325 tons i 2014.


Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt FiskeriTidende.dk
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/