Besøg vores mobil side
 .

Trawleren M/S Stornes har fået en ordentlig kølhaling

Udgivet af FiskerForum den 16-12-2011 · info@fiskerforum.dk

Det danskejede Overflade- og metalliseringsfirmaet DOFITA i Litauen fik til opgave at klargøre den norske trawler Stornes og bringe den tilbage til oprindelige stand.

DOFITA valgte at lægge opgaven ved Assens Værft, da vejret i Klaipeda bliver for ustadigt på denne årstid og det er derfor ideelt at få skibet indendørs til denne opgave.

Stornes har fået en større klasning af skrog og alle tanke samt bundventiler, skrue og rorgrej. Ligeledes omfattede opgaven også en del mindre stål og svejseopgaver, samt en fuld sandblæsning og metallisering med komplet maling af hele skroget.

Den 47,7 meter lange trawler er ejet af Engenes Fiskeriselskab AS og Havfiskeselskabet Roaldnes AS i Aalesund som til dagligt beskæftiger 70 mand alt indregnet med fast besætning og løsarbejdere på afløser basis, heraf to mand på eget not bøderi og trawlværksted, som leverer udstyr til de tre af rederiets trawlere.

Bo Lauridsen fra DOFITA fortæller; ”det er den tredje trawler fra Aalesund, som i år vælger DOFITA til at udføre dokningsarbejde og kølhaling og vi er samtidig meget stolte over at kunderne anbefaler os til deres kollegaer, det er et sikkert tegn på stor kundetilfredshed, mere kan vi ikke ønske os.”

Fakta
DOFITA Litauen er datterselskab af Dansk Overfladebehandling Frederikshavn – DOF.
*Vi kører alt efter europæiske standarder med kvalitet, service og leveringssikkerhed i højsædet.
*Vi yder den bedste service til kunderne og giver samme garanti, som i Danmark.
*Vi taler engelsk, og udfører vores job meget professionelt.
*Vi arbejder seriøst og målrettet efter faste tidsplaner som i sidste ende resulterer i en rettidig levering.


FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/