Besøg vores mobil side
 .

Vedbæk Havnedag – en dag for hele familien.

Udgivet af FiskerForum den 17-08-2012 · info@fiskerforum.dk

Kom til en spændende havnedag på Vedbæk Havn, søndag den 19. august 2012 mellem klokken 9.00 og 17.00.

Igen i år arrangeres en spændende og stemningsfuld havnedag for hele familien, med mange forskellige aktiviteter, konkurrencer og havneoplevelser samt musik og danseopvisning på Havnen i Vedbæk.

Havnefoged Tom Olsen siger til FiskerForum, at arrangementet plejer at tiltrække mellem 5 - 10.000 mennesker og med en vejrudsigt der hælder til den gode side, er chancerne øget betragteligt for et rekordbesøg.

Havnefesten involverer havnens almindelige brugere fiskere, sejlere og forretningsdrivende samt foreninger, som hver på deres område sørger for at rammerne og omgivelserne bliver de bedst mulige til en festlig dag.

Fisker Jens (Jens Dam Rasmussen) med kutteren K7 Dina, står igen i år for det populære krabberæs, hvor børnene liner deres krabber op ved startlinien og på Fisker Jens kommando sættes løbet i gang, med præmie til den krabbeejer, hvis krabbe først passere mållinien, som vinder af krabbe væddeløbet Vedbæk Havn 2012. Ligeledes står Fisker Jens for en anden af havnens sjove indslag, ”Føl på en fisk”, hvor børnene kan føle, se og komme i nærkontakt med de forskellige fisk, som normalt befinder sig langt under havets overflade.

Se aktivitetsplanen for Vedbæk Havnedag søndag den 19. august 2012 på linket her nedenfor.

FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia