Besøg vores mobil side
 .

Vestjyllands ældste køleservice fejrer jubilæum i dag.

Udgivet af FiskerForum den 28-04-2012 · info@fiskerforum.dk

Lemvig køleservice afholder reception i anledning af 30 års jubilæum, på Hotel Nørre Vinkel i dag den 28. april fra kl. 13.00 til 17.00.

Den altid travle og letgenkendelige grønne servicevogn fra Lemvig Køleservice med Peter Strø bag rattet, parkerer i dag bilen for at fejrer og se tilbage på 30 års virke med utrolig mange spændende og specielle køleopgaver.

Peter Strø startede som ganske ung som arbejdsdreng på B&O i Struer, hvor fabrikken lige havde lanceret deres nye farvefjernsyn, det gav ekstra travlhed på lagret, så meget tidligt fik Peter hænderne op af lommen, for der skulle bestilles noget. Uddannelsen som elektriker blev taget ved et lokalt el firma inden turen gik til en anden af egnens store virksomheder, Cheminova på Harboøre tange.

På Cheminova opstod interessen for køling og i 1981 startede Peter Strø op hjemmefra med at tage alle nødvendige kurser og certifikater, hvorefter han den 1. maj 1982 fik sit Cvr. nr. og blev selvstændig autoriseret kølemontør.

Med mottoet: ”Er dit køleanlæg begyndt at tø – så skynd dig at ringe til Peter Strø”
blev firmaet hurtigt kendt og med Peters naturlige nysgerrighed og faglige evner til at løse komplekse opgaver, blev fokus efterhånden rettet mod de nye alternative kølemetoder i stedet for de kendte og miljøskadelige CFC gasser.

For som Peter siger, ”hvorfor bruge noget som både er giftigt og brandfarligt, når det naturlige ligger lige for, som salt og vand” (Brine anlæg – hvor man benytter en vandig opløsning af natriumklorid eller en glykolopløsning.)

Derfor er Lemvig Køleservice et meget benyttet kølefirma blandt andet på havnen i Thyborøn, hvor mange trawlere har fået installeret lastekølere og ismaskiner. Så alle fiskere kender manden bag rattet af den grønne servicevogn fra Lemvig Køleservice.

Men i dag er håndbremsen trukket og Peter Strø står klar med mad og drikke samt en kvik bemærkning, som altid. Så kig ind på Nørre Vinkel og gør dagen festlig sammen med Peter Strø.

FiskerForum.com



Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia