Besøg vores mobil side
 .

Vestjysk Bank sætter fokus på det lokale erhvervsfiskeri

Udgivet af FiskerForum den 10-11-2011 · info@fiskerforum.dk

Vestjysk Bank i Hvide Sande har igen valgt at invitere til et fyraftensmøde, hvor fokus er rettet mod erhvervsfiskerne og fiskeri relaterede virksomheder generelt.

”Vi synes, vi står med nogle gode emner omkring erhvervet, så da vi fra flere sider blev spurgt om muligheden for at arrangere et fyraftensmøde, valgte vi at gribe bolden”, fortæller afdelingsdirektør Marie Øgendahl.

Fyraftensmødet byder på indlæg fra folketingsmedlem og fiskeripolitisk ordfører for Venstre Esben Lunde Larsen, som vil fortælle om, hvad der sker lige nu på det fiskeripolitiske område på Christiansborg. Havnechef Steen Davidsen fra Hvide Sande Havn gør bl.a. status på havne- og moleudvidelsen i Hvide Sande.

Formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening Jesper Juul Larsens indlæg vil handle om, hvad der arbejdes med i øjeblikket i fiskeriforeningen, mens formand for generationsskifteselskabet i Hvide Sande Mogens Jepsen vil give en orientering om mulighederne for generationsskifte.

”Vi er meget glade for den brede skare af indlægsholdere, vi har med og håber, at rigtig mange interesserede vil møde op”, siger Marie Øgendahl.

Fyraftensmødet foregår 25. november kl. 15.00 i Vestjysk Banks lokaler, Bredgade 4 i Hvide Sande.

Alle er velkomne, så tilmelding er ikke nødvendig.

Kilde: Vestjysk Bank
FiskerForum

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia