Besøg vores mobil side
 .

Vestjysk Havn forventer bedste resultat i havnens historie

Udgivet af FiskerForum den 23-01-2014 · info@fiskerforum.dk

Det er Thyborøn Havn, der ser tilbage på et rigtig godt 2013, hvor der har været fremgang på stort set alle godstyper.

Årsregnskabet for 2013 er endnu ikke afsluttet, men på havnen i Thyborøn glæder man sig over at der i 2013 overordnet har været fremgang både for fiskeindustrien og for langt de fleste andre godstyper, hvilket for året giver den største omsætning i havnens historie.


Konsumfisk har haft en pæn fremgang på 11 % i mængde, både via auktionen i Thyborøn men også på transitfisk. Industrifisk har med en meget stor fremgang i forhold til 2012 på over 60 % bidraget væsentlig til havnens godsomsætning.


Andre godstyper har på alle områder haft fremgang på nær råstofområdet med søral som har haft væsentligt mindre godsomsætning end i 2012, det skyldes forskellige forhold, men søral-aktørerne forventer dog en pæn fremgang i 2014.


Fiskemel er på niveau med 2012 og fiskeolie er kommet flot i gang og øget med 70 % i forhold til 2012.


Returgods
Leverancerne fra bl.a. Island med fiskeafskær, som bruges til foder i pelsdyrsbranchen, er steget betragteligt i 2013. Mere end en fordobling til næsten 50.000 tons har stor betydning, da disse skibe også har stor fordel i at få returgods med tilbage via Thyborøn.
Leverancer af biomasse er også gået pænt frem i 2013. Kraftværkernes omstilling fra kul til biomasse, for at begrænse Co2 udslippet, gør at efterspørgslen i Danmark forventes at fordobles fra 2012 til 2015, hvilket medfører at Thybørn Havn også forventer en pæn stigning på denne godstype de næste par år.


Fra ledelsen på Thyborøn havn er man meget opmærksomme på at skabe de rette forudsætninger for yderligere vækst både hos de eksisterende brugere, som har gjort det fantastisk i 2013, men også ved at tiltrække nye godstyper.


Uddybningsprojektet til 9 meter
Havnens store uddybningsprojekt til 9 meters vanddybde i Industrifiskehavnen og i Sydhavnen forventes at være afsluttet i forsommeren som planlagt, hvilket i sig selv også forventes at bidrage positivt til udviklingen i 2014.



Thyborøn Havn særdeles attraktiv i forhold til kommende nærkyst vindparker



Ifølge havnens nye salg- og marketingchef Torben Strømgaard er denne uddybning meget vigtig for at tiltrække nye aktører: ”Uddybningen til 9 meter, samt de kommende planer om at etablere en decideret Offshore kaj gør at vi er særdeles attraktive i forhold til de kommende Nærkyst Vindparker, som skal anlægges fra 2016. (Vesterhav Nord, som ligger umiddelbart syd Thyborøn kanal, er én af 6 mulige nærkystparker). Derudover vil Thyborøn Havn også være yderst brugbar som basehavn for offshore aktiviteter, længere ude i Nordsøen, som f.eks. forundersøgelser, kabellægning og vedligeholdelses opgaver af vindmølleparker.”


Kilde: Thyborøn Havn
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia