Besøg vores mobil side
 .

Vestjysk fisker medstifter af Somali Fair Fishing

Udgivet af FiskerForum den 01-05-2013 · info@fiskerforum.dk

I den pirat hærgede Adenbugt ved Somaliland, har den vestjyske fisker Kurt Berthelsen og skibsreder Per Gullestrup fra Clipperrederiet, nu taget initiativ til at starte, både fiskeri samt en fiskeforarbejdning op på land.

Folkene bag initiativet kalder sig Somali Fair Fishing (SFF) og har som primært mål at kickstarte fiskeriet i havnebyen Berbera, der ligger i den rimeligt sikre stat Somaliland på Afrikas Horn.
Skibsreder Per Gullestrup, der i 2008 fik kapret skibet CEC Future i Adenbugten. Et forløb, der sidste år blev dramatiseret og sidenhen redigeret til filmen Kapringen, har selv skudt penge i projektet og sammen med mange bidragydere, af praktisk udstyr, blandt andet Rederiet Mærsk, der allerede har placeret fem kølecontainere på havnen i Berbera. Danish Crown og Espersen A/S har doneret aflagt udstyr som rustfrie stålborde, knive, vaske, gummistøvler, kølekasser og palleløftere, som skal indgå i en mindre fiskefabrik på havnen. Derudover har Falck bidraget med tre redningsbåde, og andre rederier igen har doneret containertransport for godt 400.000 kroner.
Mange taler om det, og kun få gør noget ved det, fortæller Per Gullestrup til dagbladet Politiken, og fortsætter, ”I løbet af seks måneder er det lykkedes os at rejse penge og udstyr nok til, at vi allerede i efteråret kan gennemføre en prøveperiode og bevise over for de lokale fiskere i Berbera, at man kan gøre fiskeriet til en god og indtægtsgivende forretning. Vi har med dette rent danske udviklingsinitiativ demonstreret, at der findes alternativer til pirat livet i Adenbugten.
Fisker Knud Berthelsen, der tidligere har været involveret i lignende projekter i Kasakhstan og Eritrea, er i fuld gang med samarbejdet med de lokale fiskere og som en af sine første opgaver har han sammen med Somali Fair Fishing invisteret i en ismaskine fra Kina. ”Ismaskinen er en helt afgørende faktor i dette projekt. Der hvis fisken behandles korrekt, vil forøge fiskernes fangster op til tre gange dens værdi, i forhold til før. Temperaturerne ligger normalt på 35 – 45 grader, så det er helt afgørende for succen, at vi får givet fiskerene bedre kølemuligheder.”

Projektet er et nonprofit projekt, der udelukkende skal sikre arbejdspladser på havnen i Berbera samt forbedre fiskernes indtjeningsmuligheder. Fiskerne får ikke noget forærende, de skal betale for drift af ismaskinen og forarbejdningsprocessen samt for lån af udstyr som net og andet.

Håndsrækningen til de lokale fiskere og initiativet med at øge indtjeningen i området, falder på et tørt sted og skulle gerne give de lokale forhåbninger og muligheder for anden indtjening end pirat livet.

Kilde: Politiken.dk
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik