Besøg vores mobil side
 .

Årsmængder i Nordsøen kan nu byttes

Udgivet af FiskerForum den 04-10-2016 · info@fiskerforum.dk

Det er NaturErhverv, der nu giver mulighed for at bytte årsmængder af pighvar/slethvar i Nordsøen med en kombination af torsk i Nordsøen og havtaske i norsk zone i Nordsøen

Danmark har indgået en række kvotebytter med Belgien og Storbritannien, der indebærer at Danmark afgiver pighvar/slethvar i Nordsøen i bytte for enten torsk i Nordsøen eller havtaske i norsk zone i Nordsøen.



NaturErhvervstyrelsen har aftalt med Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation at for hver afgivet årsmængde af pighvar/slethvar på 100 kg vil der kunne tilbydes en kombination af torsk og havtaske på 200 kg fordelt med 150 kg torsk og 50 kg havtaske.



Meddelelse om, at ejere af fartøjer, der inden for ovennævnte mængder og i forholdet 1: 2 ønsker at bytte pighvar/slethvar i Nordsøen til en kombination af torsk i Nordsøen (1,5) og havtaske i norsk zone i Nordsøen (0,5), skal være NaturErhvervstyrelsen (licensadm@naturerhverv.dk) i hænde senest fredag den 7. oktober 2016.



Såfremt mængden af pighvar/slethvar i Nordsøen, der stilles til rådighed overstiger den mængde torsk i Nordsøen og havtaske i norsk zone i Nordsøen, der rent faktisk er indbyttet, stiller NaturErhvervstyrelsen byttede mængder til rådighed, svarende til den forholdsmæssige andel som den enkelte ejer har ønsket at bytte.



Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 31. maj 2016, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 4. oktober 2016.



kilde: Miljø- og Fødevareministeriet


FiskerForum.dk


Årsmængder i Nordsøen kan nu byttes - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/