Besøg vores mobil side
 .

Ændring af vilkår for fiskeri af tobis

Udgivet af FiskerForum den 14-06-2016 · info@fiskerforum.dk

I en bilag 6 meddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, genåbnes fiskeriet af tobis i forvaltningsområde 2, og der sker ændringer af vilkårene for fiskeri af tobis i forvaltningsområde 4.

Forvaltningsområde 2


NaturErhvervstyrelsen udsendte en bilag 6 meddelelse den 17. maj 2016, som lukkede for fiskeri af tobis i forvaltningsområde 2 i Nordsøen, da den disponible mængde skønnedes næsten opfisket. Imidlertid er den disponible mængde ikke blevet helt opfisket, og der åbnes derfor igen for fiskeri af tobis i forvaltningsområde 2 for visse fartøjer.



Der vil blive tildelt 100 tons tobis til 11 fartøjer svarende til de resterende 1100 tons disponibel mængde tobis i forvaltningsområde 2.



For at komme i betragtning til at deltage i fiskeriet, skal fartøjet i 2016 have deltaget i fiskeriet af tobis i forvaltningsområde 2.



Fartøjer, som ønsker at deltage i fiskeriet, bedes sende en ansøgning til licensadm@naturerhverv.dk senest den 17. juni 2016.



Hvis mere end 11 fartøjer ønsker at deltage i fiskeriet, vil der blive trukket lod mellem fartøjerne. Er der færre end 11 ansøgere, vil de resterende mængder blive fordelt forholdsmæssigt mellem ansøgerne.



Forvaltningsområde 4


Af bilag 6 meddelelse af 23. marts 2016 fremgår det, at der kun vil blive udstedt tilladelser til fiskeri i forvaltningsområde 4 til fartøjer, der kan dokumentere, at de har rådighed over minimum 200 tons og maksimum 1.000 tons tobis i område 4.



Dette vilkår ændres nu, så det tillades, at fartøjer, der allerede har tilladelse, kan have rådighed over mere end 1.000 tons, men fartøjerne må maksimalt fiske, medbringe og lande 1.000 tons tobis per fangstrejse ved fiskeri i område 4.



Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 278 af 24. marts 2015, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 15. juni 2016.



Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet


FiskerForum.dk


Ændring af vilkår for fiskeri af tobis - del gerne med dine venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/