Besøg vores mobil side
 .

AKKC Messeudstyr på vej til Grønland

Udgivet af FiskerForum den 16-09-2014 · info@fiskerforum.dk

To containere med materiel til Polar Fish messen i Grønland blev for nogle dage siden pakket og klargjort ved Aalborg Kongres & Kultur Center, AKKC, der for femte gang arrangerer fiskeri- og erhvervsmessen i Sisimiut.

Polar Fish er Grønlands vigtigste og eneste samlede fiskeri- og erhvervsmesse, og den finder sted hver andet år, denne gang fra fredag den 3. til og med søndag den 5. oktober 2014.
Borde, stole, tæpper, fladskærme, stiger, lamper og meget mere er i den forgangne uge blevet pakket i to 20-fods containere foran AKKC, der endnu en gang står bag den vigtige Polar Fish messe i Grønland.



Og der var faktisk plads til lidt ekstra udstyr i containerne denne gang i forhold til tidligere år. Erhvervsrådet i Sisimiut, Grønlands næststørste by, har siden messen i 2012 selv indkøbt teknisk udstyr til opbygning af standene, som AKKC også sædvanligvis fragter til Grønland. Der skal dog stadig anvendes en del materiel, da hele 1.000 kvadratmeter skal gøres klar til messen. Selvom messen først finder sted om en måneds tid, skal containerne pakkes og sendes afsted i god tid over Nordatlanten med Royal Arctic Line.



Et stærkt samarbejde



Det er ikke mindre end 5. gang, at AKKC arrangerer den velbesøgte fiskeri- og erhvervsmesse Polar Fish i Sisimiut i et stærkt samarbejde med Arctic Circle Business (tidligere Qeqqata Erhvervsråd) og Qeqqata Kommunia. AKKC har det seneste år arbejdet på planlægningen af salg, markedsføring, opbygning og gennemførelse af messen, og derfor drager også en stab af AKKCs fagmedarbejdere til Sisimiut for at forestå opbygning og afvikling af messen.



Velbesøgt messe med fokus på både fiskeri og andre erhverv



Polar Fish, der arrangeres i Sisimiut hvert andet år, havde i 2012 et flot besøgstal og betød en omsætning for udstillerne på et tocifret millionbeløb, så forventningerne til dette års messe, er derfor også ret høje.



På Polar Fish 2014 præsenteres nyheder inden for fiskeriet, men messen byder også på mange produkter, der henvender sig til andre erhverv. Messen har gennemgået en udvikling i de senere år, til både at være en fiskeri- og erhvervsmesse.



Kilde: Akkc
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/