Besøg vores mobil side
 .

Al snak om udryddelse eller kollaps for torsken er forstummet

Udgivet af FiskerForum den 09-09-2016 · info@fiskerforum.dk

En helhjertet og mangeårig indsat på området for at redde torskebestand i Nordsøen og Skagerrak er endt succesfuldt, bestanden er nu den største i mere end 30 år.

På Tv2 nyhederne kunne man her til formiddag læse, at tidligere tiders dystre omtale af torsken som udryddelsestruet og meget tæt på det endelige kollaps, nu helt er forstummet. Det er nu afløst at meldingen om at torskefiskeriet er tæt på at blive et bæredygtigt fiskeri istedet og svimlende tæt på at få tildelt det blå MSC mærke, der helt blåstempler fiskeriet af torsk. Et mærke der kun gives til fisk, der er fisket både bæredygtigt og naturskånsomt, med samvittighed og omhyggeligt hensyn til havet omkring os.



Tiden med kvoter for torsk, hvor pilen kun har vendt den tunge ende nedad, burde således være forbi. Ikke siden 1980`erne har der været så mange torsk, så »missionen« og den trælse periode med reduktionerne i torskekvoterne, må nu være forbi.



Selv en af de hårdeste kritikere af torskefiskeriet og en stærk fortaler for stadigt lavere torskekvoter, Christoph Mathiesen fra WWF, indrømmer nu, at torskeforvaltningen har været en succes og han udtaler til TV2, at det er en kæmpesejr for mindst 20 års arbejde for at vende udviklingen i et godt samarbejde mellem fiskere, politikere, biologer og ngo`er.



Nu bliver det spændende at følge om det fortsat vil gå den rigtige vej med bestanden af torsk og følge forbrugernes valg af MSC certificerede fisk.



Kilde: TV2


FiskerForum.dk


Al snak om udryddelse eller kollaps for torsken er forstummet - del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia