Besøg vores mobil side
 .

Bank etablerer nyt FiskeriTeam i Ringkøbing

Udgivet af FiskerForum den 25-11-2014 · info@fiskerforum.dk

Det er Ringkjøbing Landbobank der etablerer et nyt FiskeriTeam ved hovedsædet i Ringkøbing, for at fastholde og udvikle en høj kvalitet af den finansielle rådgivning til fiskerikunderne.

”Hvide Sande afdelingen har bidraget til en vigtig strategisk position inden for fiskerierhvervet,” fortæller Niels Kjær Hansen, direktør for Ringkøbing afdelingen. ”På baggrund af den positive udvikling samler og opruster vi bankens kompetencer inden for fiskerierhvervet i bankens centrale erhvervsafdeling i et nyt fiskeriteam. Det er bankens målsætning at øge forretningsomfanget yderligt inden for fiskeriet langs vestkysten. Dette skal ske gennem stærke fiskerikompetencer på et højt fagligt niveau, hvorfor Henrik Pagaard bliver tilknyttet fiskeriteamet i Ringkøbing.”



”Etablering af fiskeriteamet i Ringkøbing er en vigtig prioritering i den organiske vækststrategi, banken gennemfører. Banken prioriterer nærvær og tilgængelighed højt, hvorfor Henrik Pagaard fortsat vil servicere sine nuværende kunder i Hvide Sande. Han vil fortsat have møder i afdelingen eller hos kunderne, og vil fortsat være synlig i Hvide Sande og deltage i byens aktiviteter,” fortsætter Niels Kjær Hansen.



Landbobanken styrker fiskerikompetencerne


Ringkjøbing Landbobank har altid været bank for fiskerierhvervet i Hvide Sande og Thorsminde. Inden for de seneste år har banken øget andelen af fiskeriengagementer betydeligt langs den jyske vestkyst. Således har mange nye fiskerikunder fra Thyborøn og Hanstholm fordoblet bankens forretningsomfang inden for fiskerierhvervet. Denne udvikling ønsker banken at fortsætte med etableringen af et egentligt FiskeriTeam, der således samler kompetencerne for hele banken centralt i Ringkøbing.



Kilde: Landbobanken
FiskerForum.com


Landbobanken oprettet nyt FiskeriTeam - like og del med dine fb venner


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/