Besøg vores mobil side
 .

Bilag 6 Åbning af fiskeriet efter østers i Limfjorden

Udgivet af FiskerForum den 11-03-2015 · info@fiskerforum.dk

Bilag 6 meddelelse om åbning af fiskeriet efter østers i Limfjorden

Åbning af fiskeriet efter østers i Limfjorden


Med virkning fra den 16. marts 2015, åbnes der for forsøgsfiskeri af østers på Limfjorden.


Limfjorden opdeles i to reguleringsområder.


Reguleringsområde 1 udgøres af N2000 området (område nr. 65 og Habitatområde H58) i Nissum Bredning muslingeproduktionsområde 1, 2, 3 og 4. Der åbnes for fiskeri i Nissum Bredning i muslingeproduktionsområde 1 og muslingeproduktionsområde 3. Fiskeriet åbnes indenfor en fastsat mængde på 50.000 kg østers. Uopfiskede mængder fra efteråret 2014 overføres til fiskeri i foråret 2015.


For fartøjer, der er indplaceret som østers FTA-fartøjer, er det med virkning fra mandag 16. marts til og med lørdag 25. april 2015, fra østers reguleringsområde 1 Nissum Bredning (licensliste nr. 53), tilladt at fiske medbringe og lande i alt 162 kg østers pr. FTA-andel pr. 14 dages periode startende med lige uger.


I den første 14. dages periode fra 16. marts til 25. marts skal alle fartøjer have en hel fiskedag i muslingeproduktionsområde 3.


Reguleringsområde 2 udgøres af de muslingeproduktionsområder, der er beliggende udenfor N2000 området (område nr. 65 og Habitatområde H58) i Nissum Bredning muslingeproduktionsområde 1, 2, 3 og 4.


Fiskeriet åbnes indenfor den mængde, der blev fastsat i efteråret 2014. Der kan derfor kun fiskes på uopfiskede overførte mængder fra efteråret 2014.


For fartøjer, der er indplaceret som østers FTA-fartøjer, er det med virkning fra mandag 16. marts til og med lørdag 25. april 2015, fra østers reguleringsområde 2 (Limfjorden udenfor Nissum Bredning) (licensliste nr. 56), tilladt at fiske medbringe og lande i alt 149 kg østers pr. FTA-andel pr. 14 dages periode startende med lige uger.


For fartøjer, der er indplaceret som Mindre Aktive Østersfartøjer (håndbrejling), er det i reguleringsområde 2 (Limfjorden udenfor Nissum Bredning) med virkning fra den 16. marts til og med lørdag 25. april 2015 tilladt at fiske medbringe og lande i alt 75 kg østers pr. 14 dages periode startende med lige uger.


Det er forbudt at fiske, medbringe og lande østers, der er mindre end 80 gr.


Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1148 af 27. oktober 2014, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 16. marts 2015.


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/