Besøg vores mobil side
 .

Bilag 6 meddelelse om midlertidig lukning af område i Skagerrak

Udgivet af FiskerForum den 24-02-2015 · info@fiskerforum.dk

Midlertidig lukning af område i Skagerrak.

I perioden fra og med tirsdag den 24. februar 2015 til og med mandag 16. marts 2015 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende 4 punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:

1. 57°55,5 N, 009°42,0 Ø

2. 57°59,0 N, 009°59,0 Ø

3. 57°54,0 N, 010°02,0 Ø

4. 57°50,5 N, 009°46,0 Ø

Uanset forbuddet er det tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:

- flydetrawl ved fiskeri af pelagiske arter

- snurpenot

- garn med en maskestørrelse på 120 mm og derover

- drivgarn

- tejner

Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010, senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 783/2011 af 5. august 2011, om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1148 af 27. oktober 2014, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 24. februar 2015.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FiskerForum.com

Bilag 6 meddelelse om midlertidig lukning af område i Skagerrak - Del gerne med dine fb venner


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia