Besøg vores mobil side
 .

Bilag 6 om fangstkvotepræmier for torsk 2015

Udgivet af FiskerForum den 18-03-2015 · info@fiskerforum.dk

Om fangstkvotepræmier for torsk 2015

Om fangstkvotepræmier for torsk 2015

Procentsatser for tildeling af ekstra årsmængder til fangstkvotefartøjer, samt forlængelse af frist for frameldelse af tilladelse som fangstkvotefartøj
I § 173, stk. 3 og § 175, stk. 5 i Reguleringsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1148 af 27. oktober 2014 om regulering af fiskeriet i 2014-2020) er fastsat procentsatser for de ekstra mængder, der kan tildeles et fartøj med fangstkvotetilladelse i det enkelte farvandsområde.

På baggrund heraf meddeles, at procentsatserne for ekstra mængder i 2015 er følgende:

Nordsøen og Skagerrak
Fangstkvotefartøjer som fisker med trawl, snurrevod, garnredskaber eller liner i Nordsøen og Skagerrak, kan i 2015 få tildelt ekstra årsmængder med 30 % for årsmængder indtil 100 tons, og 20 % for årsmængder over 100 tons i forhold til fartøjets årsmængder baseret på fartøjets FKA den 1. januar 2015, jf. § 173 stk. 3.

Ejere af fangstkvotefartøjer, der er ejer eller medejer af andre fartøjer med årsmængder af torsk, kan tildeles ekstra årsmængder af torsk, på baggrund af de årsmængder af torsk, der overføres fra disse fartøjer til fangstkvotefartøjet. Der vil første gang den 1. maj 2015 være mulighed for tildeling af yderligere ekstra mængder, jf. § 175, stk. 5.

Ejere af fangstkvotefartøjer, der tildeles ekstra årsmængder af torsk jf. reglerne i kystfiskerordningen, kan tildeles yderligere ekstra årsmængder af torsk på baggrund af disse mængder.

Fangstkvotefartøjer er fartøjer, der d.d. er udstyret med en fungerende elektronisk overvågningsenhed (kameraovervågningsudstyr inkl. kontrolboks til indsamling af sensordata).

Fristen for frameldelse af tilladelse som fangstkvotefartøj er den 15. maj 2015, jf. § 173, stk. 2. Det er en betingelse for at framelde fartøjet, at der ikke er anvendt noget af den ekstra årsmængde. Det vil være muligt at framelde tilladelsen delvist, således at den fremover kun gælder for Skagerrak og Nordsøen eller Østersøen.

Framelding indsendes pr. e-mail til spj@naturerhverv.dk

Det vil ikke være muligt at ansøge om tilladelse som fangstkvotefartøj for fartøjer, der ikke allerede havde tilladelse i 2014, jf. § 176.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1148 af 27. oktober 2014, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 18. marts 2015.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/