Besøg vores mobil side
 .

Brand på kutter i Thyborøn

Udgivet af FiskerForum den 16-12-2015 · info@fiskerforum.dk

Der udbrød sidst på eftermiddagen brand på L237 Dorte Rixen i havnen i Thyborøn.

L237 Dorte Rixen har i en længere periode undergået en større ombygning med blandt andet en forlængelse, dels på beddingen i Thyborøn, og senere ved monteringskajen for færdiggørelse hvor den også lå ved brandens opståen.

Hvad der helt konkret er årsagen til branden er endnu ukendt, men branden er her først på aftenen under kontrol fortæller den stedlige vagthavende indsatsleder til TVMidtvest.

Fiskerforum har erfaret at branden sandsynligves er startet i messeområdet, og har herfra hurtigt spredt sig til andre områder af kutteren, for at ende op i lasten hvor der gik ild i noget isoleringsmateriale, hvorefter branden blussede endnu mere op.

Den vagthavende indsatsleder fortæller yderligere til TVMidtvest at situatioen herefter eskalerede voldsomt med stor varme og røgudvikling, men at situationen nu er under kontrol.

Efterslukning og oprydning ventes at vare til langt hen på aftenen.

Kilde TV Midtvest
FiskerForum.com

Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/