Besøg vores mobil side
 .

Chefskifte hos Skibsforsikringen Frederikshavn G/F

Udgivet af FiskerForum den 21-07-2017 · info@fiskerforum.dk

Fredag den 3. august 2017 byder direktør Mogens Nielsens dåbsattest ind med tallet 65 og dagen efter den 4. august takker chefen for Skibsforsikringen Frederikshavn af efter 26 gode og meget spændende, men også turbulente år i fiskeriets tjeneste.

Afløseren Christian Juul Thaarup står allerede klar til ugen efter at tage over efter den afgående direktør. Begivenheden markeres med en reception fredag 4. august 2017 kl. 12.00 til 16.00 på Penna´s Restaurant, Nordre Strandvej 48 i Frederikshavn.


Som ung maskinmester blev Mogens Nielsen i sommeren 1991 ansat som skibsinspektør i Skibsforsikringen Frederikshavn G/F. Opgaven lød på tilsyn og personlig kundekontakt til fiskerierhvervet. Et job som Mogens Nielsen de følgende 13 år ivrigt bestred, med en uvurderlig indsigt til følge, om fiskeriets vilkår og forhold. En viden der kom Mogens Nielsen til gode, da han i 2004 blev selskabets direktør og efterfølgende skulle navigerer Skibsforsikringen igennem. Noget der senere skulle vise sig, at blive dette århundredes mest turbulente år for fiskeriet.


En opgave hvor fiskeriet efter en større ophugningsrunde, stod fattigt tilbage med et latent økonomiske behov for pengemæssig polstring. Et behov som med indførelsen af FKA-systemet den 1. januar 2007, gav erhvervet den livsnødvendige pengeindsprøjtning, som reddede dansk fiskerierhverv og gav likviditeten tilbage til fiskerne.


Alternativet havde været uoverskueligt, som Mogens Nielsen da også udtrykker det overfor FiskerForum, at beslutningen som politikerne, kort før jul 2005 nåede til enighed om, det der dengang først hed »Ny «, og senere efter nytåret 2005 blev til Fartøjs Kvote Andele (FKA), nærmest var en gave til fiskeriet, der således med uddelingen af kvoteandelene fik omsættelighed i fiskeriet og dermed bedre mulighed for at skabe rentabilitet i erhvervet.


Samtidig med dette, blev forsikringsbranchen også mødt med likviditetskrav og øget bureaukratiske regler for indberetning til styrelsen og staten. Officielle byrder og krav som kun medlemmerne af forsikringerne kunne betale. Hvilket var en svær opgave for direktøren for Skibsforsikringen Frederikshavn G/F, der altid havde fokus på medlemmers tarv. Et hensyn som har fulgt Mogens Nielsen i alle årene, altid at have øje for kundetilpassede løsninger og til stadighed udvikle forretningen hen mod »best practice« og mod det der gavnede medlemmerne / fiskerne mest muligt.


Mogens Nielsen forklarer videre, at konjukturerne i fiskeriet, direkte kunne overføres til og aflæses i forsikringsselskabernes drift. Opture og nedture afspejlede sig direkte på tallene og i medlemmernes interesse, blev Skibsforsikringen da også tilpasset løbende, ligesom nødvendige beslutninger om nye tiltage markedsmæssigt også indgik i omstillingen. Det der tidligere var et selskab der medlemsforsikrede for fiskerne i Thy og i Vendsyssel er nu udvidet således, til også at varetage forsikringsinteresser for medlemmer, som for halvdelens vedkommende i dag befinder sig syd for Limfjorden. En nødvendig tilpasning, der igen er kommet medlemmerne til gode.


Mange ting er lykkedes for forsikringsselskabet Skibsforsikringen Frederikshavn G/F, der siden starten i 1868, skriver attenhundredesekstiotte, flot har navigeret sig gennem verdenskrige og børskrak samt svære konjuktur opture og nedture, en præstation som nok de færreste har været igennem, sidst med direktør Mogens Nielsen ved roret. En ting som manglede på CV´et, var dog en fusion, som den nu afgående direktør selv fremhæver som et ønske der ikke gik i opfyldelse.


Men nu er depechen overgivet til kommende direktør Christian Juul Thaarup og Mogens Nielsen har nu udsigt til langt flere golfture eller vandreture i bjergene i det skønne Europa, med sin hustru igennem et langt liv, med børn og børnebørn, samt ikke mindst til dét den tidligere direktør nu pludselig skal vænne sig til, nemlig blot at vågne op om morgenen og vide dagen helt er ens egen.


Husk vagtskiftet i Skibsforsikringen Frederikshavn G/F markeres ved en reception fredag 4. august 2017 kl. 12.00 til 16.00 på Penna´s Restaurant.



FiskerForum.dk


Chefskifte hos Skibsforsikringen Frederikshavn G/F - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik