Besøg vores mobil side
 .

Damanaki og Vestergaard bilægger sildestriden

Udgivet af FiskerForum den 12-06-2014 · info@fiskerforum.dk

Den snart to år lange sildekrig i Nordatlanten, mellem EU og Færøerne, er ifølge EU's Fiskerikommissær Maria Damanaki nu bragt til ende, efter en tæt dialog mellem færøske og EU embedsmænd fra Færøerne og EU i de seneste par måneder.

Ifølge aftalen vil den færøske fiskeriminister Jacob Vestergaard, sætte en stopper for færingernes uholdbare fiskeri af atlantisk-skandinavisk sild i det nordøstlige Atlanterhav.


EU stopper handelsrestriktionerne mod Færøerne


Og fra EU's side, vil Europa-Kommissionen tage skridt til at standse de handelsrestriktioner, som blev indført sidste år i august måned, som reaktion på Færøernes uforsvarlige og ikke bæredygtige fiskeri af blandt andet sild og makrel.


Færøerne stopper WTO-klage


Modsat vil Færøerne tage skridt til at stoppe den WTO-klage, som straks efter EU's handelsrestriktioner mod Færøerne, blev indsendt til Verdenshandelsorganisationen sidste år.


Der er pt. ingen meldinger om hvorledes Norge og Rusland har modtaget bilæggelsen af silde-konflikten, udover at norske medier har refereret til aftalen.


Se meddelelsen fra Fiskerikommissæren her


Kilde: EU Kommissionen
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/