Besøg vores mobil side
 .

DANIDA nægter at støtte private initiativer i Afrika

Udgivet af FiskerForum den 10-05-2014 · info@fiskerforum.dk

Både projekter som Somali Fair Fishing (SFF) der støtter en kickstart af fiskeriet i havnebyen Berbera i Somalia og projekter fra Pioner Afrika, har fået den kolde skulder af Danida, trods iøjnefaldende gode resultater.

Så når artikler i dagspressen, henleder til de kritisable forhold i Danida, glæder det Hans Erik Mogensen fra PIONER AFRIKA, der til FiskerForum henviser til omtale i dagspressen i dag, hvor man kan læse at hele to ministre, Skatte ministeren og Erhvervsministeren også tror på at kimen til vækst og velfærd i U-landene, et stor underskov af små virksomheder.


Flere organisationer har samme problem med DANIDA


Hans Erik Mogensen fra PIONER AFRIKA fortæller videre, at de har de selv samme problemer med DANIDA, som de to med fiske projektet i Somalia, fisker Kurt Bertelsen fra Thyborøn og skibsreder Per Gullestrup fra Clipperrederiet, der med deres projekt Somali Fair Fishing (SFF) har fået nej til støtte, selvom Danmark officielt donerer 641 millioner kroner over fire år til Somalia og Somaliland. Kun en lille del af dette, kunne sætte ekstra skub i projektet. Men nej.


Løsningen på dette NEJ problem fra DANIDA, har Hans Erik Mogensen fra PIONER AFRIKA en meget enkel løsning på. "Skift alle DJØFFERNE i DANIDA ud med erhvervsfolk, så kan vi let udvikle mere end dobbelt så meget for de samme penge. Tænk lige over, at de har 16 Milliarder at arbejde med, selv om vi herfra er små og kun har arbejdet i BURKINA FASO i knapt 4 år, kan vi fremvise meget fine resultater.


Derfor glæder det repræsentanten fra PIONER AFRIKA sig over at både skatteministeren og Erhvervsministeren nu er gået ind i sagen, med begrundelsen at ting som regel starter i det små. Og som de skriver, at vi selv er det bedste eksempel. Mange små velfungerende virksomheder, er som regel fødestedet for iderigdom og visioner om noget der er endnu større, fortiden har jo også vist at det er den rigtige fremgangsmåde at kæle for igangsættere, for ud af disse opstår senere noget større virksomheder som f.eks. Grundfos og LEGO samt Danfoss m.fl.


Logikken i dette er ikke "raketvidenskab", mener Hans Erik Mogensen og opfordre de to ministre til at gå over i Udviklingsministeriet, og stille dem det spørgsmål; "hvorfor de så ikke i deres indsats for at udvikle nye nationer, bruger de selv samme principper i deres udviklingen af de Afrikanske lande, når det nu er så indlysende, at det er den sikre vej til at skabe fremgang."


Derfor skal de udskifte deres Djøffer ud i DANIDA, med nogle kompetente erhvervsfolk. Først derefter vil der komme gang i resultaterne på det Afrikanske kontinent og ikke før.


Kilde: PIONER AFRIKA
FiskerForum.com


Syntes du om artiklen - så huske at like den på Facebook - så dine venner også får mulighed for at læse den.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia