Besøg vores mobil side
 .

Danmarks største fiskefartøj ankom til Skagen mandag

Udgivet af FiskerForum den 18-08-2015 · info@fiskerforum.dk

Den kæmpestore nybygningen HG 264 Ruth med hjemhavn Hirtshals stævnede ind til Skagen Havn mandag eftermiddag, hvor skibet skal apteres og udrustes på Karstensens Skibsværft inden leveringen marts måned 2016

Det er Rederiet Ruth A/S fra Hirtshals der har bestilt den helt ny kombineret snurper / trawler på 87,80 m hos Karstensens skibsværft i Skagen, til den nette sum af ca. 250 millioner kroner.



Med avanceret elektronik med det sidste nye indenfor branchen, lever fartøjet fuldt ud op til forventningerne om en topmoderne pelagisk snurper/trawler. Skibsprojektet er blevet til i et meget nært og intenst samarbejde mellem rederi og værft, hvor rederiets og værftets rådgivere og bankforbindelser også har bidraget gunstigt til en effektiv beslutningsproces.



Det nye pelagiske fiskefartøj, bliver efter både rederiets og værftets mening, den første pelagiske trawler, der udrustes til fiskeri med 2-trawl. Følgelig bliver fartøjet udrustet med 3 trawl-wincher, 4 nettromler samt 2 fiske pumpepositioner på hækken (SB hhv BB).



Rederiet Ruth blev etableret i 1988 af Gullak Madsen og 2 partnere, med køb af Arica I (ex Marie Polaris), som efterfølgende blev omdøbt til Ruth. I 1990 fulgte Ruth (2), som blev indkøbt fra Færøerne og ombygget. I 1998 overtog rederiet Ordinat fra et norsk rederi, og omdøbte dette fartøj til Ruth (3). Nuværende Ruth (4) blev overtaget i 2005, pudsigt nok også fra Ordinat-rederiet i en byttehandel. Ole Nattestad og Mikkjal Godtfred skal fortsat sejle som skippere på det nye fartøj. Rederiet driver med kombineret trawl- og notfiskeri, hvor trawlfiskeriet primært foregår efter industri-arter såsom tobis og brisling. Det øvrige fiskeri efter primært sild og makrel drives med not. Det nye fartøj skal drives efter samme principper. 


FiskerForum.com


Danmarks største fiskefartøj ankom til Skagen mandag - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia