Besøg vores mobil side
 .

Dansk detailkæde vil have forbrugerne til at vælge dansk fisk

Udgivet af FiskerForum den 30-06-2017 · info@fiskerforum.dk

Fiskemarkedet vækster, og danskerne køber stadigt flere og mere fersk fisk og endnu flere færdigretter med fisk på køl end tidligere.

Hele 71 procent af os køber vores fisk i supermarkederne


Men det er primært gamle kendinge som laks og rødspætte, der lander i de danske indkøbskurve. Og det er endda på trods af, at vi har friske danske sæsonfisk lige rundt omkring os, der ikke kun er sunde, de er også bæredygtige og miljørigtige at spise.


Derfor gør COOP sammen med Fiskebranchen en ekstra indsats for at få danskerne til at vælge flere danske fisk i sæson og imødekomme den målgruppe, der gerne vil have frisk fisk, og som tænker på bæredygtighed. Nøgleordene hos COOP er mere eksponering i butikkerne, et specifikt samarbejde med danske fiskere og inspiration til tilberedning af fersk fisk.


350 gram fisk om ugen


De fleste danskere er klar over, at fisk er sundt og indeholder mange gode vitaminer, mineraler og fiskeolier. Og på trods af at flere spiser mere fisk end tidligere, kniber det med at leve op til Fødevarestyrelsens anbefalinger, som er, at vi skal spise 350 g fisk om ugen.


Hos COOP fortæller CSR-chef, Thomas Roland, at man gerne vil være med til at sætte fokus på danske fisk, så fisk i sæson, såsom hornfisk, kulmule, kuller og mørksej, nemmere finder vej ned i danskernes indkøbskurve. Laks fra udlandet er også fint og efterspurgt, men havet omkring Danmark byder på mange muligheder for friske gode spisefisk.


Og det er faktisk fersk fisk, der klarer sig allerbedst i supermarkederne og skaber omsætningsfremgang. En undersøgelse fra analysehuset Nielsen viser, at der er sket en ændring i forbrugsmønstret mod mere fersk og kølet fisk samt en fremgang for færdigretter med fisk. Tilsvarende er der et lavere forbrug af konservesfisk og især frossen fisk.



Kilde: Fiskebranchen og Coop
FiskerForum.dk


Dansk detailkæde vil have forbrugerne til at vælge dansk fisk - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/