Besøg vores mobil side
 .

Dansk konsumtrawler fisker bedre end tidligere

Udgivet af FiskerForum den 28-12-2015 · info@fiskerforum.dk

Den danske trawler L 153 Malle, med skipper Tommy Bach ved roret, er yderst tilfreds med sine nye Thyborøn trawlskovle. Efter et skifte til nye Type 15 VF special designede »svævende« skovle, har fartøjet øget fangsterne og som synligt bevis herfor, har L 153 Malle lige landet 17,4 tons rødspætter og torsk, efter et fiskeri på kun tre dage, til en afregningpris på 350,000 kroner.

I efteråret har Malle slæbt med 7 m2 skovle, som nu er afløst af et sæt på 9 m2 type 15 VF. Fartøjet har de sidste par uger fisket efter torsk og rødspætter, Nord og lidt Vest for Hirtshals. De har kæmpet med lidt dårligt vejr i området, men er nu inde i en mere rolig periode.



Med skiftet til de specialedesignede 15 VF svæve-trawlskovle fra Thyborøn Trawldoors har fiskeskipper Tommy Bach opnået indtil flere fordele. Ved valget af en helt anden type bund-skovl fra Thyborøn Trawldoors, end de konventionelle skovle man tidligere har slæbt med. Nu kan den jyske trawler både fiske med »svæveskovle« og hvis nødvendigt, også som ren bundskovl. Desuden har skovlene en Hardox forstærket slæde, der sikre en længere levetid på skovlen.



Med hensyn til den brændstofbesparende effekt af de nye skovle, er der helt klare fordele. Men skipperen på Malle har istedet valgt at øge slæbehastigheden, så besparelsen her bliver ændret til færre timer på havet. Så alt i alt er det en meget tilfreds fisker, der varmt kan anbefale, de »svævende« skovle fra Thyborøn.



Læs denne artikel på hjemmesiden her



FiskerForum.com


Dansk konsumtrawler fisker bedre end tidligere - Del gerne med dine facebook venner.


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia