Besøg vores mobil side
 .

Danske fiskere vil forhindre milliardtab ved Brexit

Udgivet af FiskerForum den 24-03-2017 · info@fiskerforum.dk

Udsigten til at miste op til en tredjedel af den samlede danske fiskeriomsætning, svarende til en milliard kroner, får nu de danske fiskeriorganisationer til at slutte sig sammen med otte andre EU-lande.

Et fællesskab, der gerne sikre at fiskeriet kommer øverst på dagsordenen i Brexit forhandlingerne mellem EU og briterne.


Fiskeriet har en meget stor økonomisk og arbejdsmæssig betydning i en lang række danske havnebyer og fiskerne håber derfor på, at kunne fortsætte fiskeriet også efter briterne har sat gang i artikel 50, hvorefter England indenfor to år officelt har forladt Det fælles Europæiske Union.


Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske PO er begge af den holdning, at fiskebestandene i både Nordsøen og havet omkring England, er fælles. Begge organisationer mener at fiskeriet bør fortsætte, selv efter et britisk »goodbye an farvel« til EU og at fiskeriet fortsat skal forvaltes bæredygtigt i fællesskab og i samarbejde med EU og briterne.


Formanden for DFPO (Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation) pointerer at, »Danske fiskere har historisk set haft adgang til at fiske tæt på de britiske kyster, og det skal Danmark og EU stå fast på. Det har været tilfældet siden kvotesystemet blev indført af EU i 1983, men også tidligere har danske fiskere haft frit fiskeri helt ind til 12 sømil af de britiske kyster«.


Britiske fiskere har ellers talt for, at EU-fiskerne, herunder Danmark, bliver forment adgang til den britiske fiskerizone.


Derfor mener Direktør Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening PO, at man hurtigst muligt skal få bundet fiskerirettighederne op sammen med en handelsaftale med briterne. For som han argumenterer for i FiskeriTidende, »De eksporterer i dag to tredjedele af deres fisk til EU. Det har de jo en fortsat interesse i. Derfor tror vi i Fiskeriforeningen på en god løsning, så vi ender med at beholder vores fiskeri, og de i stedet beholder deres marked for afsætning af fisk«, slutter han.


Dansk fiskeri har i de senere år hentet omkring 1 milliard kroner i fisk fra de britisk farvande. Det kan svinge lidt år fra år, men procentdelen ligger stabilt på ca. 30 procent af den samlede fiskeriomsætning er britiske fisk.



Kilde: Fyns.dk og FiskeriTidende.dk
FiskerForum.dk


Danske fiskere vil forhindre milliardtab ved Brexit - del gerne


© 2017 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 9731 1946 Cookie- og privatlivspolitik

FiskerForum er drevet af Apollomedia

*/