Besøg vores mobil side
 .

Dansker bliver vicepræsident i internationale IFFO

Udgivet af FiskerForum den 28-11-2017 · info@fiskerforum.dk

Der har været valg til bestyrelsen i den internationale handelsorganisation der repræsenterer verdens Fiskemel og Fiskeolieindustrier.

Med virkning fra 1. januar 2018, sidder der nu en dansk repræsentant i Bestyrelsen for IFFO. Det er danske Anne Mette Bæk Jespersen direktør for Marine Ingrediens Denmark, der som vicepræsident kommer til at figurerer lige under IFFO´s præsident Eduardo Goycoolea.


Efter de enkelte medlemslande havde valgt deres kandidater, konstituerede bestyrelsen sig endeligt på IFFO´s bestyrelsesmøde den 23. oktober 2017.


Bestyrelsen for 2018 og 2019 er som følger:



  • Præsident: Eduardo Goycoolea Chile

  • Vicepræsident: Anne Mette Bæk Jespersen Denmark

  • Humberto Speziani Peru

  • Walter Martinez Peru

  • Gonzalo De Romana Peru

  • Fernando Ribaudo Peru

  • Felipe Zaldivar Chile

  • Juan Carlos Ferrer Chile

  • Arnt-Ove Hoddevik Norge

  • Johann Peter Andersen Island

  • Jostein Rortveit USA

  • Mike Copeland (resten af verden)

  • Helge Korsager (resten af verden)


Efter hans udnævnelse udtalte den kommende præsident Eduardo Goycoolea følgende: »Jeg glæder mig til at lede en kendt og meget vigtig organisation, som jeg har arbejdet tæt sammen med i årtier. IFFO er blevet et netværkshjertet i vores branche. I samarbejde med vores bestyrelse og IFFO-sekretariatet håber jeg at fortsætte det vitale arbejde for at sikre, at vi som branche og industri forbliver førende.«


Den danske repræsentant og kommende vicepræsident Anne Mette Bæk Jespersen tilføjede i sin tale: »innovation og bæredygtighed og dét at få de rigtige produkter ud til de rigtige markeder er selve nøglen til den fremtidige udvikling af fiskemel og fiskeolieindustrien. Det internationale samarbejde, er afgørende for branchens langsigtede succes, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med præsidenten, bestyrelsen og sekretariatet i alle IFFO-medlemmers interesse,« sluttede den kommende danske vicepræsident.


IFFOs generaldirektør Andrew Mallison havde til slut lykønskninger til de valgte: »Jeg vil gerne lykønske både Eduardo og Anne Mette med deres udnævnelser, og vi ser frem til at arbejde tæt sammen med dem. Jeg vil også gerne takke nu afgående præsident Mike Copeland, som med sine mange års erfaring i branchen har været en glimrende vejledende og repræsentant for IFFO gennem årene.«


Du kan se et sammendrag af det tre dage lange møde i IFFO (engelsk)



Kilde: IFFO og MID
FiskerForum.dk


Dansker bliver vicepræsident i internationale IFFO - del gerne


© 2018 • Fiskerforum • CVR 32663192 • www.fiskerforum.cominfo@fiskerforum.com • Tlf +45 6022 0946 Cookie- og privatlivspolitik